Stort boligområde på vej på grænsen mellem to kommuner

Der skal både bygges etageboliger og rækkehuse.

Ældre erhvervsbygninger på grænsen mellem Brøndby og Glostrup Kommuner bliver nu erstattet med boliger. 

Politikerne i kommunerne har således vedtaget lokalplaner og givet grønt lys til, at der kan blive bygget omkring 530 boliger på området, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget i Brøndby Kommune, Vagn Kjær-Hansen (SF). 

- Vi får nogle flere lejligheder, ejerlejligheder og andelsboliger. Og det har vi ikke særligt meget af i Brøndby, så det, synes vi, er en god idé, siger udvalgsformanden. 

Området ligger nord for Banemarksvej og strækker sig altså både ind i Brøndby og Glostrup Kommuner. Cirka 200 af boligerne vil ligge i Brøndby Kommune.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Sådan skal det nye kvarter se ud.
Sådan skal det nye kvarter se ud.
Foto: Brøndby Kommune

Bekymring for øget trafik

Planen er, at etablere etage- og rækkehusboliger i to til seks etager. De fleste vil være etageboliger, mens 50 vil være rækkehuse. 

- Vi har ladet bebyggelsen være lavest her i Brøndby - det er mest over for villakvarteret. Tættere på banen får det lov til at vokse lidt i højden. 

Under de forudgående høringer og på et borgermøde, udtrykte borgere primært bekymringer om øget trafik, antallet af parkeringspladser og udformningen af de nye boliger, skriver Brøndby Kommune i en pressemeddelelse. 

Men den nye lokalplan tager hensyn til de eksisterende boliger i Vesterled "med en udformning af byggeriet, der skal mindske eventuelle indbliksgener", oplyser Vagn Kjær-Hansen i pressemeddelelsen. 

- Det er helt naturligt, at mange i villakvarteret overfor har ønsket villaer og rækkehuse på grunden. I kommunalbestyrelsen har vi sagt ja til etageboliger, fordi vi gerne vil af med det gamle erhvervsområde. Vi ønsker blandede boligområder, og miljømæssigt giver det god mening at bygge tættere i nærheden af stationen. Samtidig kan boligblokkene langs banen virke som en støjskærm, siger Vagn Kjær-Hansen. 

Det er endnu uvist, hvornår investorene vil begynde byggeriet.

- Jeg håber da, de går i gang senere i år, og så kan boligerne stå færdige i 2021 eller 2022, siger Vagn Kjær-Hansen.- 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik