I en 6. klasse på Rungsted Skole har læreren inddelt børnene i spisegrupper, der mødes fem gang i løbet af seks måneder. Foto: TV 2

Legegrupper under kritik: Børn skal ikke tvinges til leg sammen

I samarbejde med tv2.dk

Legegrupper bruges til at styrke klassefællesskabet, men konceptet møder kritik fra flere forskere, der er bekymrede over for meget voksenstyring.

Fredag aften er fire 6. klasses børn samlet om spisebordet hjemme hos Hanne Laursen i Rungsted. De skærer grøntsager og kylling ud til deres fælles måltid, mens de småsnakker, og bagefter skal de ind og hygge foran fjernsynet.

Børnene er i spisegruppe sammen.

En gruppe sammensat af deres klasselærer på Rungsted Skole og som mødes fem gange i løbet af et halvt år. For at spise mad sammen og for at lege sammen på tværs af de venskaber og grupper, der ellers er i klassen.

Og netop sådanne grupper – der ofte også omtales som legegrupper – er et udbredt fænomen på de danske skoler og institutioner, der bruger de organiserede grupper som et redskab mod mobning og for at styrke fællesskabet i klasserne. 

Læs også Babyrytmik blev til venskab: Ziggy har fået en ny "gammel" ven

Men legegruppe-konceptet har i den seneste tid mødt kritik fra flere børneforskere.

For hvor meget skal forældre egentlig bestemme over deres børns tid? Og er det i børnenes egen interesse at blive tvunget til at bruge tid med klassekammerater, de ellers ikke ville se i fritiden?

- De kan ikke hjælpe ved at tvinge børnene

I en rundspørge lavet af fagbladet Børn&Unge blandt alle landets 98 kommuner, svarer knap to ud af tre kommuner, at de har skoler, der benytter organiserede legegrupper i fritiden.

Ofte står læreren for inddeling af legegrupper allerede i 0. klasse, og herefter er det det op til forældrene at planlægge hvor og hvornår, legegrupperne skal finde sted. Typisk er der fire-fem børn i hver gruppe.

Men spørger man Erik Sigsgaard, børneforsker ved professionshøjskolen UCC, er de organiserede legegrupper et negativt bidrag til et i forvejen meget voksenstyret børneliv.

- Der er mere og mere ”skal” i børnenes liv og mindre og mindre ”kan”. Det har været et problem i børns liv i mange år. Vi har så travlt med hele tiden at ville have dem til at sige ja til det, vi har bestemt, at de skal, og det har rigtig mange skadevirkninger, siger han. 

Læs også Lærerne skal råbe højt for at overdøve maskinerne

Han hentyder blandt andet til, at det meget voksenstyrede liv på langt sigt gør børnene for lidt selvstændige og for afhængige af andres beslutninger.

- De børn får et meget svært liv senere hen, hvor det, der bliver krævet af dem, ikke bliver, at ”I skal gøre, hvad der bliver sagt, og I skal være sammen med dem, vi bestemmer.” De skal have mod og lyst til livet og tro på sig selv, så de føler ansvar for at gøre noget ved deres liv og den verden, de er blevet sat i.

Han påpeger samtidig, at det er børnenes ret selv at bestemme, hvem de vil lege med.

- Det er rigtig godt, hvis voksne hjælper børn. Men de kan ikke hjælpe ved at tvinge børnene og sige, at nu skal du være sammen med den og den. Børn har meget klare forestillinger om, hvem de gerne vil lege med. Og det er deres ret og det, de får mest ud af. Vi andre voksne mennesker får jo også mest ud af at være sammen med dem, vi selv vælger, siger Erik Sigsgaard.

Mor til søn i legegruppe: Vigtigt at børnene er med til at bestemme

Børnene i spisegruppen fra 6. klassen på Rungsted Skole har igennem deres skoletid været vant til at mødes i legegrupper. I 5. klasse stemte eleverne i klassen om, hvorvidt de havde lyst til at fortsætte, og det sagde de ja til.

Derfor mødes de nu i det, de kalder spisegrupper, hvor der er mindre voksenstyring sammenlignet med deres tidligere legegrupper. 

- Det skal være uambitiøst og ikke et kæmpe setup. Det skal være noget, vi kan overskue, enten en hverdag eller en fredag aften, hvor børnene kan lave noget hyggeligt sammen, og vi ikke skal stå og lave treretters menu helt fra bunden, siger hun. Foto: TV 2

Hanne Laursen, der er mor til et af børnene i spisegruppen, og som altså lægger hus til i denne omgang, har været glad for legegrupperne og er heller ikke i tvivl om, at spisegrupperne er en god idé.

Men hun understreger vigtigheden af, at børnene selv har lyst til det og henviser til børnenes medbestemmelse i klassen. Samtidig er det vigtigt for Hanne Laursen, at der ikke bliver sat for store krav til spisegrupperne.

- Det skal være uambitiøst og ikke et kæmpe setup. Det skal være noget, vi kan overskue, enten en hverdag eller en fredag aften, hvor børnene kan lave noget hyggeligt sammen, og vi ikke skal stå og lave treretters menu helt fra bunden, siger hun. 

Læs også Tivoli, Bakken og Rundetårn: Så mange gæster har attraktionerne

Skoleleder: Legegrupper er godt for fællesskabet

Morten Børup Skole i Skanderborg er en af de skoler, der har gode erfaringer med i perioder at organisere legegrupper – både i frikvarterer og i fritiden.

Det fortæller skoleleder Susanne Broe Laursen, der oplever, at mange børn engang imellem har brug for hjælp til det sociale.

- Der er simpelthen for mange børn, der enten bliver ladt alene eller børn, der leger med meget få, og så bliver det sårbart, hvis bedsteveninden for eksempel ikke er i skole.

- Vores erfaring viser, at det er rigtig godt for børnene, når voksne blander sig, så alle er en del af et fællesskab, siger Susanne Broe Laursen.

På den måde er legegrupperne ifølge skolelederen med til at styrke børnenes venskaber og udvide deres kreds af kammerater.

- De udvider deres horisont, og de finder ud af, at ”du er også okay, selvom du ikke måske umiddelbart var den, jeg ville lege med”. Det gør noget ved fællesskabet, at børnene leger bredt. Hvis børnene kun vælger frit, så vil der være børn, der altid leger med hinanden og ikke vil lege med andre.

- De knytter måske ikke venskaber for livet, men det betyder, at tolerancen over for hinanden bliver større, siger Susanne Broe Laursen.

Forsker: God leg kan ikke iscenesættes udefra

Ditte Dalum Christoffersen, ph.d. i pædagogik og psykologi og lektor ved Professionshøjskolen Absalon, vil ikke afvise, at legegrupper kan være et godt tiltag.

Men hun er samtidig kritisk over for, at voksne skal bestemme, hvem børn skal lege med i en dagligdag, der i høj grad allerede er meget styret af voksne, ligesom hun påpeger, at voksne skal være meget bevidste om, hvad de lægger over på børnene. 

12-årige August Louis Tüchsen er glad for spisegruppen, og det er de andre tre børn i gruppen også. Foto: TV 2

- Det er vigtigt, at man holder øje med, hvad man som voksen sætter i gang, og at man ikke giver ansvaret for for eksempel trivslen i klassen til børnene via legegrupper. Det kan være rigtig godt med legegrupper i klasser, der fungerer godt, og hvis børnene har lyst, men det kan også ende rigtig skidt i en klasse, der har problemer, siger Ditte Dalum Christoffersen.

Hun peger på, at legegrupper er konstruerede og bestemt af lærere, pædagoger eller forældre, hvilket ikke nødvendigvis giver et godt resultat, ligesom det at sætte legen i centrum bliver et meget kunstigt setup.

- Leg handler om fordybelse og lyst til at være sammen med nogle bestemte andre om bestemte ting. Lyst og fordybelse i leg kan ikke iscenesættes udefra af andre. Det må komme fra børnene selv.

- Hvis man vil lave grupperne, vil det være bedre at sætte noget andet end legen i centrum, så man er sammen om noget, for eksempel det at se en film, lave mad, spille spil, så børnene ikke er ’tvunget’ til at lege med nogle, de ikke kan eller har lyst til at lege med, siger Ditte Dalum Christoffersen. 

Læs også Skoleelever ræser med hjemmebyggede undervands-droner

Sjovt at lege med dem, man ikke leger med i skolen

I spisegruppen i Rungsted er maden blevet færdig. Børnene sætter sig til bords uden Hanne Laursen, og snakken går om batman, Youtube og den nye iPhone X.

De er glade for deres spisegrupper.

Ville du ikke hellere selv vælge, hvem du skal være sammen med?

- Nej, for så bliver det jo sådan lidt, at det er dem, man hele tiden er sammen med. Rutine altså. Men nu kommer man sammen med nogen, man måske ikke ellers er sammen med, siger Hanne Laursens søn, August Louis Tüchsen.

Klassekammeraten Alexander Dhanda Farrington er enig: 

- Jeg synes, det er meget sjovt at lege med kammerater derhjemme, som man måske ikke leger med i skolen.

Læs også 1800 børn løb med Mary: Vi siger nej til mobning

I samarbejde med tv2.dk