Ventetider på sygehusene slår rekord – kvinde har ventet over to år på en operation

Hver dag sluger 61-årige Helle Trebbien tre morfinpiller for at dulme smerterne, og nu frygter hun, at hun får svært ved at slippe dem igen.

- Jeg har de vildeste hedeture, indtil jeg får taget min morfin. Så det er jeg blevet afhængig af, fortæller hun.

Det er to år siden, at den pensionerede sygeplejerske fra Dianalund fik at vide af Rigshospitalet, at hun skal opereres i det højre knæ, hvor hendes knæprotese har løsnet sig.

I de to år har hun levet i det, hun selv kalder et ”smertehelvede”, og først til februar kan hun få den operation, hun har ventet på. Helle Trebbien er langt fra den eneste patient, der venter længe på en operation.

Sundhedsvæsenet er i krise, og nye tal viser, at ventetiderne er på det højeste niveau, siden corona ramte Danmark. Det er sket i et år, hvor ventetiderne ellers skulle være nedbragt til normalt niveau.

Problemer kan fortsætte ind i 2024

Spørger man to af landets fremmeste sundhedseksperter, står det faktisk så skidt til nu, at den nyudnævnte SVM-regerings akutplan ikke engang kan løse problemerne inden for det næste år.

- Vi er i hvert fald henne i 2024, før vi ser en fuld normalisering. Og vi er nu der, hvor man må spørge, om vi overhovedet har et velfungerende sundhedsvæsenn siger professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard fra Syddansk Universitet.

Heller ikke Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, tror på, at akutplanen løser problemerne.

- Vi kommer ikke til at se en grundlæggende forandring på ventelisterne, siger han.

Den nyudnævnte sundhedsminister, Sophie Løhde (V), erkender også over for TV 2 Nyhederne, at den nye regering formentlig ikke lige foreløbigt får bugt med problemerne med lange ventetider.

- Det er ikke bare forsvundet til næste år. Desværre, siger hun.

Problemer forværret siden corona

Regionerne og den daværende S-regering aftalte ellers i starten af 2022, at efterslæbet af udskudte operationer og behandlinger skulle være afviklet i år. Men flere centrale problemer i sundhedsvæsenet er faktisk blevet værre i år. Det viser tal, som TV 2 har trukket fra Sundhedsdatastyrelsen.

Den gennemsnitlige ventetid på behandling i sundhedsvæsenet er på et år steget fra 34 til 46 dage. Og den gennemsnitlige ventetid på at blive udredt er steget fra 42 til 46 dage. Det er det højeste niveau, siden coronaen ramte Danmark i februar 2020. De lange ventetider betyder, at mere end hver fjerde patient ikke får den udredning inden for 30 dage, som de har ret til.

Samtidig viser den seneste opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at næsten hver andet forsøg på at rekruttere en sygeplejerske er mislykkedes, og at problemet har været støt stigende, siden coronapandemiens start.

- Vi kan godt acceptere, at der er opsving i ventetiderne, men det her med permanente lange ventetider for særligt de tungeste patienter er ikke godt for sundhedsvæsenet, siger Jes Søgaard.

Milliardplan løser ikke krise

Den nye SVM-regering lancerede onsdag en akutplan, der over de næste to år tilfører sundhedsvæsenet samlet to milliarder kroner til blandt andet løntillæg, og derudover vil behandlingsgarantien blive udvidet fra 30 til 60 dage. Tiltagene vil have en effekt, men vil ikke løse problemerne med lange ventetider, vurderer sundhedsøkonomerne.

Heller ikke Danske Patienter tror på, at akutplanen løser de lange ventetider i år. Organisationens direktør, Morten Freil, kalder de nye tal bekymrende.

- Vi er glade for akutpakken, men det er initiativer, der ikke nødvendigvis løser problemerne nu og her. Det at man ændrer behandlingsgaranti fra én til to måneder sikrer jo ikke, at flere bliver behandlet. Det giver i bedste fald bedre mulighed for planlægning, siger han.

De forlængede ventetider rammer patienterne hårdt, lyder det fra Morten Freil.

- Det kan have alvorlige konsekvenser, fordi patienters sygdomme kan udvikle sig, imens de venter. Og så bliver patienterne bare mere behandlingskrævende, og det tabte kommer ikke tilbage, siger han.

I et smertehelvede

For Helle Trebbien er smerterne kun taget til, siden hun i december 2020 kontaktede Rigshospitalet for at få undersøgt sin løse knæprotese. I starten kunne hun gå fire-fem kilometer uden problemer.

Nu fortæller hun, at hun går med krykker og ikke engang kan gå 500 meter. For halvandet år siden tog smerterne så meget til, at hun begyndte at tage morfin. Først i februar 2023 kan hun blive opereret.

- Det er et smertehelvede. Jeg har simpelthen så ondt 24 timer i døgnet, uanset om jeg sidder ned eller går, fortæller den 61-årige førtidspensionist.

Helle Trebbien er en af de patienter, der har brug for et af de allermest komplicerede indgreb, som kun kan foretages i det offentlige sygehusvæsen. Derfor kan hun ikke blive henvist til et privathospital.

Alligevel havde hun aldrig forestillet sig, at hun skulle vente mere end to år på at blive opereret.

- Det er katastrofalt og urimeligt, at man kan sætte os i sådan en situation. Det kan man ikke byde folk. Jeg skal kun være glad for, at jeg er førtidspensionist, for ellers var jeg da blevet opsagt af mit job, siger hun.

Minister: Der er gjort for lidt

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) vil endnu ikke give et bud på, hvornår danskerne igen kan forvente normale ventetider på sygehusene.

- Vi er nødt til at være ærlige over for danskerne og sige, at der her er ikke noget, vi kan knipse væk fra den ene dag til den anden. Det kommer til at tage tid, siger hun.

Den nye regering vil snarligst mødes med regionerne for at få lagt en ny plan, så efterslæbet bliver afviklet.

- Der er ikke nogen tvivl om, at der ikke er gjort nok. Ellers havde vi ikke været i en situation, hvor ventelisterne var på det høje niveau, som de desværre er på nu, siger sundhedsministeren.

Danske Regioner ønsker ikke at stille op til interview men bekræfter, at regionerne ikke som aftalt får afviklet efterslæbet på ventelisterne i år. Regionerne har endnu ikke et estimat for, hvornår de forventer at være tilbage til normale ventetider.

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på SDU, mener ikke, at regionerne kan være tilfredse med indsatsen.

- Det er da katastrofalt for troværdigheden af regionerne, mener han.

En rapport fra regionerne viste i oktober, at sygehusenes aktivitetsniveau for planlagte udredninger og behandlinger fortsat lå under niveauet før coronaen.