Narkosag koster endnu et liv - 14-årig pige død i nat

Pigen har ligget på Vejle Fjord Rehabiliteringscenter frem til sin død.

En 14-årig pige er død som følge af en hjerneskade, som hun fik efter en overdosis metadon i marts sidste år.

Det bekræfter pigens far, Nikolaj Halle, over for TV 2.

- Det er rart, at hun endelig har fået fred, for hun led, siger han.

Han nåede at besøge hende på Vejle Fjord Rehabiliteringscenter tirsdag aften, inden hun gik bort omkring klokken 02.00.

Mor idømt to års fængsel

For ti måneder siden fik hun en overdosis af morens metadon, der fik den 14-årige piges hjerte til at gå i stå. Hun var samlet med en gruppe venner i morens lejlighed på Østerbro, mens moren også var hjemme.

Samme aften døde pigens kæreste, 14-årige Marcus Elias Andersen, af indre blødninger. Han lå på badeværelsesgulvet i flere timer, uden at nogen i lejligheden gjorde noget for at hjælpe ham.

Først klokken 01.23 ringede en 19-årig efter en ambulance til Marcus Elias Andersen, og først klokken 03.10 fortalte vennerne til politiet, at pigen lå i lejligheden og måske havde brug for hjælp.

Under den efterfølgende retssag kom det frem, at politiet havde været i lejligheden på Østerbro tidligere på aftenen for at hente en anden dreng, som var efterlyst af sin far.

Her lagde de mærke til, at der kom høje snorkelyde fra den 14-årige pige, som lå i soveværelset. Hendes mor forklarede dem, at hun sov, og at lydene var normale.

Den 14-årige piges mor blev i oktober idømt to års fængsel for at have efterladt de to børn i hjælpeløs tilstand.

Indslag fra marts: 14-årig dreng død efter indtagelse af metadon.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Brand på nørrebrogade

Slikbutik i flammer: Politi undersøger sammenhæng med brand i rockerborg

618602-311

Politiet undersøger mistænkelig brand ved rockerborg

politi

Mor er anholdt for at bortføre niårig pige fra Bagsværd

Neon Hovedbanegården

Alarm afblæst: Hovedbanegården blev evakueret

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere