14-årig død efter indtagelse af medicin – pige i kritisk tilstand

En 14-årig dreng er død efter at have indtaget en anden persons medicin. En jævnaldrende pige er i kritisk tilstand.

Flere unge var lørdag aften samlet til en privat sammenkomst på Østerbro i København hos en kvinde, der ifølge Københavns Politi er en del af byens misbrugsmiljø.

Under sammenkomsten lå værtens receptpligtige medicin frit tilgængeligt et sted i lejligheden.

Politiet mener, at en 14-årig pige og en 14-årig dreng på et tidspunkt fandt medicinen og indtog noget af det.

- Lejligheden er et samlingssted for udsatte unge. Den 14-årige pige bor i lejligheden, og det er hendes mors medicin, de har taget, siger  vicepolitiinspektør Riad Tolba fra Københavns Politi til TV 2 Lorry.

Får hjertestop

Politiet ved endnu ikke, hvilket medikament eller hvilke medikamenter, det drejer sig om.

Efter indtagelsen af medicinen fik de to børn hjertestop på stedet, hvorefter de andre gæster ringede 112.

Da ambulancen ankom, havde gæsterne båret drengen ned på gaden.

- De går lidt i panik, lyder det fra vicepolitiinspektør Riad Tolba fra Københavns Politi, som fortæller at der udover de to 14-årige også var fem andre unge tilstede i lejligheden, da politiet ankom.

I kritisk tilstand

Den 14-årige døde natten til søndag omkring 1.30.

Den 14-pige overlevede og er lige nu indlagt på Rigshospitalet, men er i kritisk tilstand.

Der skal nu foregå et ligsyn, der kan fastslå den nøjagtige dødsårsag og hvilket medikament, der er blevet indtaget.

Riad Tolba understreger, at medicinen har ligget frit fremme i lejligheden.

Politiet er nu i gang med at afhøre alle, der har været til stedet, men der er endnu ikke nogen sigtede i sagen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

joh-f73df42b-2340-4e89-80b8-0d6b8be660b7

Politi efterforsker mulig bilbombe som rockerbande-relateret

joh-4e336273-f567-4469-b92f-5683cbd5a98b

Politi håber på vidners hjælp i bilbombesag: "Man skal ikke holde sig tilbage"

Artikel foto

playVideo: Se, hvordan årets politihund arbejder

Lastbiler på motorvej

Stoppet på motorvej: Lastbilchauffør får monsterbøde

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere