Efterforskning af matchfixing i FC Roskilde indstilles

Midt- og Vestsjællands Politi lægger låg sagen om mulig matchfixing i FC Roskilde. Efterforskningen er indstillet.

Flere måneders efterforskning af mulig matchfixing i FC Roskilde er komme til en ende.

Midt- og Vestsjællands politi har indstillet efterforskningen, der har stået på siden maj 2019. På intet tidspunkt har efterforskningen dog bekræftet mistænken om langvarig, organiseret og systematisk matchfixing i 1. Divisionsklubben FC Roskilde, oplyser politiet.

- Det er min opfattelse, at der i denne sag er lavet et meget omfattende og grundigt stykke politiarbejde, og jeg er særdeles tilfreds med, at det er lykkedes at få belyst sagen. Efterforskningen har imidlertid ikke givet grundlag for sigtelser, hvorfor efterforskningen indstilles, udtaler specialanklager Anja Lund Liin, Midt- og Vestsjællands Politi.

Efterforskningen omfatter blandt andet afhøringer af spillere, samarbejde med spiludbydere samt undersøgelse af spil på konkrete kampe med FC Roskilde. Derudover har politiet også gennemgået enkeltpersoners økonomi.

Beslutningen om at stoppe efterforskningen får også Dansk Idrætsforbund (DIF) til at lægge sagen ned. Det var DIF's Matchfixingsekretariat, der meldte sagen til politiet.

- Vi tager naturligvis til efterretning, at politiet ikke har fundet beviser til at åbne en straffesag. Det betyder også, at vi ikke går videre med efterforskningen af mulig matchfixing i idrættens regi, siger Poul Broberg, der er chef for DIF’s Matchfixingsekretariat, i en pressemeddelelse.

Træner tog sagen op

Sagen om mulig matchfixing i FC Roskilde kom frem, da den daværende træner Christian Lønstrup tog emnet op på et spillermøde.

Her hævede han at have beviser for, at flere spillere var involveret i matchfixing af klubbens kampe. Christian Lønstrup blev siden suspenderet af FC Roskilde, der valgte at undersøge sig selv.

Siden er det kommet frem i Politiken, at tyske kiosker har slået alarm på baggrund af mistænkelige spil på FC Roskildes kampe i den pågældende sæson, mens TV 2 SPORT har fortalt, at forbindelser til Balkan er undersøgt.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik