Fiktion og virkelighed har siden første afsnit af tv-serien ’Borgen’ været gensidigt inspireret af hinanden og skabt debat.
Da Lars Løkke Rasmussen annoncerede sit nye parti, Moderaterne, studsede mange over sammenfaldet med tv-seriens fiktive parti De Moderate med Birgitte Nyborg i spidsen.
Lars Løkke afviste dengang, at navnet skulle være inspireret af serien.
De seneste meningsmålinger spår en afgørende rolle til Lars Løkke Rasmussen ved folketingsvalget, og der spekuleres i, om det er muligt for ham at overhale de officielle kandidater indenom og ende med at snuppe statsministerposten.
Præcis som Birgitte Nyborg gjorde det i første sæson af ’Borgen’ fra 2010.
Seriens manuskriptforfatter Adam Price kalder det ”pudsigt”, at der her 12 år efter seriens første sæson opstår en situation i dansk politik, der ”minder en lillebitte smule” om fiktionens udgave.
- ’Borgen’ er jo historien om en partileder, der dukker op fra et lille – men ikke uvæsentligt midterparti – og pludselig finder en eventyrlig mulighed for at gøre sig selv til statsminister, siger Adam Price til TV 2.
TV 2 gennemgår sammen med seriens skaber og en politisk rådgiver Birgitte Nyborgs vej til statsministerposten og undersøger ligheder og forskelle på virkelighedens og fiktionens moderate partiledere.
Birgitte Nyborg peger på en rød statsminister
I serien:
Sæson 1 af ’Borgen’ starter midt i en valgkamp.
Den siddende statsminister er fra det borgerlige parti De Liberale, og Arbejderpartiet sidder i opposition. Formændene for de to partier er landets to statsministerkandidater.
Birgitte Nyborg og De Moderate peger i starten af valgkampen på Arbejderpartiets formand, Michael Laugesen, som formand.
I virkeligheden:
Den siddende statsminister ved virkelighedens folketingsvalg er som bekendt Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen.
Blå blok stiller med to udfordrere til magten, Søren Pape Poulsen (K) og Jakob Ellemann-Jensen (V), og valgkampen har – i modsætning til serien – hele tre statsministerkandidater.
Moderaterne er et helt nyt parti stiftet af landets tidligere statsminister, Lars Løkke Rasmussen.
Lars Løkke Rasmussen peger ikke på en statsminister, men ønsker en bred regering over midten. Senest har han præciseret, at målet er, at Socialdemokratiet skal være en del af den regering, han forestiller sig.
Birgitte Nyborg er en idealistisk formand for et ældre parti
I serien:
Birgitte Nyborg er en cirka 40-årig kvindelig politiker, som lige er blevet formand for De Moderate.
Et ældre, mindre parti med tradition for at være støtteparti for adskillige skiftende regeringer, lyder karakteristikken fra Adam Price, der har skabt serien.
- Et parti, ingen nogensinde ville have forventet, der skulle være statsministerbærende, siger han.
Det fremgår ikke af serien, men Adam Price forklarer, at det fremgår af hans karakterbeskrivelse – eller backstory – af Birgitte Nyborg, at hun formentlig tidligere har været undervisningsminister i en rød regering.
De Moderate kan ifølge Adam Price bedst sammenlignes med dansk politiks Radikale Venstre.
- Birgitte Nyborg er en idealistisk politiker, som er drevet af en stor idealisme inden for værdipolitikken, siger Adam Price om seriens hovedperson.
I virkeligheden:
Lars Løkke Rasmussen har haft en noget længere karriere i dansk politik. Han har været sundhedsminister, finansminister og statsminister ad to omgange og formand for Venstre i ti år.
I 2021 meldte han sig ud af Venstre, og nogle måneder senere stiftede han sit nye parti, Moderaterne, der er kendetegnende ved et ønske om store forandringer.
Adam Price, der også betegner sig som en politisk junkie, beskriver i modsætning til idealistiske Birgitte Nyborg Lars Løkke Rasmussen som en ”taktiker og en politisk pragmatiker”.
Steffen Hjaltelin, der er tidligere kampagnemager og valgstrateg for Venstre under både Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen, beskriver Løkke som en politiker, der ”helt dybfølt nørder samfundsforandringer” fra ”morgen til aften”.
- Man kan ikke beskylde Moderaternes politik for at være småpilleri. De ønsker store omlægninger af vores skattesystem, sundhedssystem og en borgerpligt for alle unge. Kæmpe omlægninger, som vi nok ikke kommer til at se i praksis, men som i hvert fald er ambitiøse, siger Steffen Hjaltelin.
Han sammenfatter de to ting, der driver Lars Løkke Rasmussen som politiker:
- At lave forandringer og at få så meget magt som muligt.
Birgitte Nyborg trækker støtten til Arbejderpartiet på grund af stram udlændingepolitik
I serien:
Birgitte Nyborg starter valgkampen ud med at pege på Arbejderpartiets formand, Michael Laugesen, som statsminister.
Men da han tre dage før valget udtaler sig firkantet om, at asylansøgere ikke må arbejde, når de kommer til Danmark, og at de bare skal hurtigt hjem igen, trækker hun støtten.
Adam Price beskriver også Birgitte Nyborg som en politiker, der er ”åben for et multietnisk Danmark”.
Resten af valgkampen peger hun ikke på, hvem hun ønsker som statsminister.
I virkeligheden:
Lars Løkke Rasmussen har flere gange sagt, at han ønsker at sætte yderfløjene uden for indflydelse i dansk politik og "luge ud i tidslerne", som han siger, når han taler om at gøre op med symbolpolitik på udlændingeområdet.
Politik, han selv stod i spidsen for at gennemføre i sin tid som statsminister og formand for Venstre, og som han i dag beskriver som fejl.
- Jeg mener ikke, at jeg har set forslag fra Moderaterne om, at de vil rulle væsentlige områder på udlændingeområdet tilbage. Det handler mere om at have en mere respektfuld tone i indvandrerdebatten, siger Steffen Hjaltelin.
Valget i ’Borgen’ ender som et jordskredsvalg
I serien:
Da nyhedsoplæseren breaker nyheden om valgresultatet i ’Borgen’, bliver det kaldt et jordskredsvalg.
Både De Liberale og Arbejderpartiet – de to største partier – ender som valgets tabere.
De Liberale mister 20 mandater og kommer ind med 32 mandater. Arbejderpartiet går tilbage og bliver mindre end nogensinde før, selvom de trods alt ender som det største parti med 35 mandater.
De Moderate tordner frem, bliver fordoblet og får 31 mandater.
I ’Borgen’ er der syv partier.
I virkeligheden:
Det kommende folketingsvalg bliver på baggrund af meningsmålinger allerede betegnet som et valg, der kan blive et jordskredsvalg.
Der er mange tvivlere, og mange vælgere, der forventer at stemme noget andet end ved seneste valg.
Samtidig er der hele 14 opstillede partier.
To af de nye partier – Moderaterne og Danmarksdemokraterne – står til at trække mange stemmer til sig. I den seneste måling for TV 2 får de hele 14 procent tilsammen.
Sådan bliver Birgitte Nyborg statsminister
I serien:
Begge statsministerkandidater kommer i politisk modvind, hvilket baner Birgitte Nyborgs vej til magten.
Under valgkampen havner Lars Hesselboe, lederen af De Liberale, i en politisk skandale, da det bliver afsløret, at han har brugt Statsministeriets hævekort til at betale 72.000 kroner for en taske til sin kone.
Lige efter valget bliver der lækket en række mails, hvor lederen af Arbejderpartiet, Michael Laugesen, udtaler sig racistisk, hvilket kaster partiet ud i et internt formandsopgør.
Birgitte Nyborg starter selv som kongelig undersøger, men må opgive og give stafetten videre til Michael Laugesen.
Da han går af, og formandsposten efter et formandsopgør havner hos partiets erfarne – men knap så prangende – næstformand, Bjørn Marrot, øjner Birgitte Nyborg en ny mulighed.
I mellemtiden har De Liberales formand forsøgt at reparere sin taskeskandale ved at være åben om sin kones pillemisbrug.
Han går dermed på politiske frierfødder til Birgitte Nyborg og tilbyder hende fem ministerier i en regering med ham som statsminister.
Birgitte Nyborg går tilbage til Arbejderpartiet og fortæller om De Liberales tilbud, som hun agter at takke ja til, medmindre de peger på hende som statsminister.
Og med udsigt til en valgperiode mere i opposition vælger Arbejderpartiet og Miljøpartiet at gå i regering med De Moderate og pege på Birgitte Nyborg som statsminister.
I virkeligheden:
Steffen Hjaltelin spår, at vi efter valget kommer til at se ”den mest aparte situation” i mange år.
Han ser ét muligt scenarie, der kan sende Lars Løkke Rasmussen tilbage i statsministeriet: Han bliver tungen på vægtskålen, og ingen af blokkene kan tælle til 90 uden ham.
Hvis det går i retning af, at Mette Frederiksen (S) tilbyder Lars Løkke Rasmussen (M) at komme med i en regering med frit valg af ministerpost, vil det være i Søren Pape Poulsens (K) og Jakob Ellemann-Jensens (V) interesse at overbyde hende – og dermed tilbyde at gøre Lars Løkke Rasmussen til statsminister i en VKM-regering, lyder analysen fra Steffen Hjaltelin.
- For Søren Pape og Jakob Ellemann-Jensen, der kommer fra henholdsvis et parti, der er blevet halveret (Venstre, red.), og et parti, der har haft det i sin hule hånd og smidt det over styr (Det Konservative Folkeparti, red.), kommer fire år i opposition til at se helt elendigt ud, så de vil klart foretrække den løsning, siger Steffen Hjaltelin.
- Udfordringen bliver Støjberg, Messerschmidt og Vermund. For dem vil det være en gigantisk kamel at sluge, hvis de skal støtte Lars Løkke Rasmussen som statsminister. Men nogen skal sluge kameler efter dette valg. Og gør de det ikke, bliver Mette Frederiksen statsminister igen, siger han.
Lars Løkke Rasmussen har sagt, at han ikke går efter at blive statsminister, men at han heller ikke ville takke nej, hvis han blev tilbudt den.
Senest har han tilkendegivet, at han mener, at det er målet at få Socialdemokratiet med i en bred regering, men ”at der kan være en virkelighed, hvor man må lade sig nøje”.
Et overraskende plot
Spørger man Adam Price, vil han ikke sætte sine penge på, at Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne går hen og snupper statsministerposten for næsen af de tre opstillede kandidater efter valget.
Men hele plottet om Lars Løkke Rasmussens vej fra statsminister til løsgænger og til partistifter, som nu står i en position, hvor det ikke er ”fuldstændig uladsiggørligt”, at han kunne blive statsminister, er så fuld af overraskelser, at Adam Price ikke ville have haft fantasi til at udtænke det.
Da Adam Price lavede serien, var forudsætningen for Birgitte Nyborgs succes, at begge typiske magtpartier blev ramt af overraskende katastrofer.
- Det er jo lidt anderledes, end hvis højrefløjen skal købe sig Moderaternes stemmer, så det ender med at koste statsministerposten til Løkke. Det er jo også en interessant mulighed, siger Adam Price.
