Oversigt

Seneste nyt

Borgmester ikke tilfreds med S-udspil: Der skal turbo på velfærden

Socialdemokratiets lønudspil til medarbejdere i sundheds– og plejesektoren skal indfases fra 2030.

Det er alt for sent, siger Københavns sundheds– og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling (SF).

– Der er lagt op til, at det her skal indfases frem mod 2030, men det kan vi overhovedet ikke vente på. Der skal turbo på – ikke lange indfasninger og kommissioner, som vi skal vente på, lyder det.

Hun peger på, at hospitalerne allerede fra næste år kan blive nødt til at afvise akutte patienter, og ældreplejen har stor mangel på uddannede medarbejdere.

– Lad os nu give en den livsnødvendige førstehjælp til hele sundheds- og ældreområdet – det er her, behovet er størst, siger Sisse Marie Welling.