Stor 'bidrift': Tårnby melder sig i koret af certificerede bi-kommuner

Tårnby kommune planter insekt -og bivenlige blomster, og nu har Dansk Biavler Forening givet kommunen grønt lys til officielt at kunne kalde sig bivenlig.

Tårnby Kommune sørger for både bier og insekter med tillokkende blomster, og det i en sådan grad at kommunen nu kan kalde sig en bivenlig kommune.

Det oplyser kommunen i pressemeddelelse

- Det er vigtigt, at vi øger bevidstheden om, at vi skal passe på vores vilde flora og fauna, udtaler Allan S. Andersen, borgmester i Tårnby Kommune, som omfavner herlighedsværdien, men understreger biernes rolle som det vigtigste grundlag for den omfattende beplantning.

Certificeringen er i tråd med det generelle fokus på FN’s 17 verdensmål, og det øgede fokus på at passe på kloden og naturen. Og her behøver vi bierne, for de er altafgørende for at fremtidssikre fødevaregrundlaget.

Flere kommuner i TV 2 Lorrys område står allerede på listen over bivenlige kommuner. Herunder Frederiksberg Kommune, Gribskov Kommune, Hvidovre Kommune, Hørsholm Kommune og Stevns Kommune. Og nu melder Tårnby Kommune sig altså også på banen med fremstrakte arme og et væld af vilde blomster, som kan gøre bier og insekter mætte.

FNs Verdensmål

  • FNs Verdensmål blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York i 2015
  • Målene er skabt for at stile mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten
  • Målene trådte i kraft 1. januar 2016 og skal frem til 2030 sigte mod globale løsninger
  • Verdensmålene:
  • 1. Afskaf fattigdom i alle dens former overalt
  • 2. Stop sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug
  • 3. Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper
  • 4. Sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring
  • 5. Opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder
  • 6. Sikre at alle har adgang til vand og sanitet, og at dette forvaltes bæredygtigt
  • 7. Sikre at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris
  • 8. Fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle
  • 9. Bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation
  • 10. Reducer ulighed i og mellem lande
  • 11. Gør byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige
  • 12. Sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer
  • 13. Handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser
  • 14. Bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer
  • 15. Beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet
  • 16. Støtte fredelige og inkluderende samfund. Give alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer
  • 17. Styrk det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og øg midlerne til at nå målene

Det er heller ikke i småtingsafdelingen, at Tårnby har valgt at skabe bi-paradisiske tilstande.

Kommunen har i løbet af 2019 udlagt mere end 194.130 kvadratmeter kommunalt ejede arealer til biodiversitetens hersker, bien.

Så smukt kan en bivenlig blanding se ud.
Så smukt kan en bivenlig blanding se ud.
Foto: DLF / Presse

Med hjælp fra DLF, som producerer og afsætter frø til store dele af verden, er mere end 10.000 kvadratmeter blomsterblandinger blevet udsået i Tårnby Kommune.

Og derfor kan de mange bier og insekter for fremtiden boltre sig i nyplantede stauder, buske og træer.

Dansk Biavler Forening er dem, der har givet Tårnby Kommune grønt lys til officielt at kunne beværte bier.

Det sker, efter at kommunen har opfyldt kravet om, at der udlægges mindst én hektar med bivenlige planter fra DLF, som Dansk Biavler Forening samarbejder med.

Biernes virke i Tårnby har ingen kedelige bivirkninger, for kommunen er allerede i gang med at finde flere arealer hvor biodiversiteten kan blomstre.

I 2020 vil kommunen nemlig forbedre den insektvenlige natur på mere vildtvoksende arealer, blandt andet langs ridestier, Kalvebod Fælled og i den 11, 31 hektar store skov Ugandaskoven.

Indtil videre er 14 kommuner i landet registreret som bivenlige kommuner, og ifølge DLF er flere kommuner på vej mod at kunne kalde sig for en bivenlig kommune.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik