I et sørgeligt motorvejskryds planter transportministeren blomster

Modsætninger mødes midt i motorvejskryds, hvor ødemark bliver til blomstereng.

Jordstykket inde midt i motorvejskrydset mellem Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen syd for Ballerup - også kendt som hovedstadsområdets svar på Mordor - er måske ikke den oplagte destination, hvis man skal have sig en naturoplevelse udi biodiversitet.

Men det kan muligvis være på vej til at ændre sig.

Vejdirektoratet iværksætter således et nyt forsøg med øget biodiversitet langs vejrabatterne ved statsvejnettet.

Derfor var transportminister Benny Engelbrecht (Soc.dem) trukket i arbejdstøjet for en stund og gav onsdag et nap med, da der skulle spredes frø på det 3000 kvadratmeter store jordstykke midt i motorvejsinfernoet på den københavnske vestegn.

Her skal kornblomster, valmuer og trævlekroner, blåklokker og tjærenelliker efter planen skyde op over den kommende tid og forskønne et uskønt sted.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Motorvejskrydset ved Ballerup, hvor der plantes blomster.
Motorvejskrydset ved Ballerup, hvor der plantes blomster.
Foto: COWI/Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Transportministeren udtaler følgende i en pressemeddelelse:

- Vi arbejder på tværs af ministerierne med at løse de store miljø- og klimaudfordringer, vi står over for nu og i fremtiden. Det gælder også på transportområdet.

- Derfor ser jeg meget positivt på Vejdirektoratets forsøg med at skabe en bedre biodiversitet i vejrabatterne, som kommer ikke alene bier og insekter til gavn, men som også er et lille og forhåbentlig effektivt skridt i den rigtige retning mod en grønnere verden. 

Regner med øget artsdiversitet

Når planterne spirer frem til næste forår, vil Vejdirektoratets biologer undersøge bestanden af insekter og bier på stedet.

- Det er vores forhåbning, at vi til foråret vil møde et blomsterbed, der myldrer af liv, siger biolog Christina Steenbeck fra Vejdirektoratet.

- Erfaringer fra et tidligere forsøg på Københavns Universitet viser i hvert fald, at en øget diversitet i floraen meget hurtigt medfører en større artsdiversitet hos insekter i lokalområdet. Og vi håber naturligvis at se samme effekt her, siger hun.

Motorvejskrydset i Ballerup kan være første af flere, hvor der skal skyde blomster op. Vejdirektoratet vil nu undersøge, om der er andre grænsrabatter på det statslige vejnet, der egner sig som blomstereng.

 
 
Foto: Kim Haugaard/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Trafik

Biler København parkerede

S og Ø vil gøre de første byområder i København fri for benzin- og dieselbiler

Hillerødmotorvejen

Virksomheder i opråb om ufærdige motorveje: Kan være et spørgsmål om liv og død

SOS Dansk Autohjælp giver vejhjælp på cykel

Nu kommer vejhjælpen også cyklende til billister i nød

40_percent

playVirksomheder starter kampagne for udvidelse af motorveje

Ballerup

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere