Nyt projekt skal redde sjældne insekter i nordsjællandsk naturområde

To sjældne insekter får nye levesteder i Rudersdal Kommune.

”Lys skivevandkalv” og ”Stor kærguldsmed”. To navne på insekter, en bille og en guldsmed, der måske ikke siger én så meget, men de er faktisk hovedpersonerne i et nyt projekt i Rudersdal Kommune.

De to insekter er nemlig både sjældne og defineret som sårbare. Derfor ønsker Rudersdal Kommune at forbedre deres leve- og ynglesteder ved vandhuller og tørvegrave i Vaserne, som er et cirka 86 hektar stort våd-, mose- og engområde ved Furesøens nordlige bred.

Både vandkalven og kærguldsmeden er sjældne i Danmark, og for den første er Vaserne et af de få levesteder, der findes.

Men flere af deres yngle- og opholdssteder er ved at gro til, og der synes at være en tilbagegang i bestanden af lys skivevandkalv.

Mange forbedringer 

- Vi har i igennem en årrække udført mange forbedringer i Vaserne, som har givet både dyr og planter bedre levesteder og vilkår. Indsatsen for øget biodiversitet er høj prioriteret. Med dette projekt har vi fokus på at skabe bedre vilkår for to af vores sjældne insekter, siger Court Møller, formand for Miljø- og Teknikudvalget,  i en pressemeddelelse fra Rudersdal Kommune.

Stor kærguldsmed er en relativ lille guldsmed, dog lidt større end de andre kærguldsmede. Hannen kendes på den citrongule tegning på bagkroppen. Den bliver op til 45 mm lang.
Stor kærguldsmed er en relativ lille guldsmed, dog lidt større end de andre kærguldsmede. Hannen kendes på den citrongule tegning på bagkroppen. Den bliver op til 45 mm lang.
Foto: Miljøstyrelsen

I projektet er et firma med speciale i naturpleje i gang med at arbejde ved ni søer og tørvegrave. Konkret bliver der ryddet og tyndet ud i træopvækst, der graves af ved søbredder for at skabe levesteder med lavt vand på 30-50 centimeter. Enkelte steder oprenses sumpvegetation og mudder.

Endelig anlægges to nye lavvandede vandhuller, der til forskel fra de øvrige søer og tørvegrave i Vaserne ikke er dybe med koldt vand og fisk. Fravær af fisk, som kan æde yngel af vandinsekter og padder, samt vand, der hurtigt bliver opvarmet af solen, er to faktorer, som er afgørende for ynglesucces for smådyrene.

Fordelene opvejer tab af beskyttet mose- og engareal

Den nye naturpleje kræver en dispensation fra en paragraf i naturbeskyttelsesloven, da man ændrer tilstanden på stedet og gør det eksisterende beskyttede mose- og engareal mindre.

Kommunen mener imidlertid, at fordelene ved plejetiltagene opvejer tabet af beskyttet areal.

Lys skivevandkalv lever i søer med rent vand, der er klart eller brunt (humusfarvet), og hvor solen kan skinne ned på vandfladen. Det kan både være naturligt opståede søer og kunstige søer f.eks. tørvegrave.
Lys skivevandkalv lever i søer med rent vand, der er klart eller brunt (humusfarvet), og hvor solen kan skinne ned på vandfladen. Det kan både være naturligt opståede søer og kunstige søer f.eks. tørvegrave.
Foto: Miljøstyrelsen

Ikke kun de to insekter vil få gavn af ændringerne, det vil en række andre vandhulsdyr også, herunder insekter og padder. Vadefugle som vibe og dobbeltbekkasin vil formentlig også få gavn plejetiltagene.

Sammen med fravær af fisk, der kan jage yngel af vandinsekter og padder, vil de lavvandede nye vandflader udgøre et nyt og vigtigt levested i Vaserne.

Indsatsen for de to insekter foretages også for at opfylde målsætningen i en handleplan for Natura 2000-området.

Natura 2000-områder er udpeget for at beskytte en række truede, sårbare eller karakteristiske dyr, fugle, planter og naturtyper.

Der er i alt udpeget 252 Natura 2000-områder i Danmark. Områdere dækker 8,3 procent af det danske landareal og 17,7 procent af det danske hav.

Hvis du vil vide mere om de mange Natura 2000-områder i Danmark, har Miljø- og Fødevareministeriet lavet et kort, som du kan se ved at klikke her.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik