Radikale til Frank Jensen: "Det er et for snævert syn"

Frank Jensens udmelding er et skridt i den rigtige retning, men De Radikale kræver, at undersøgelsen ligger klar inden kommunalvalget i november.

De Radikale på Københavns Rådhus synes det er positivt, at overborgmester i København, Frank Jensen (S), kommer til bordet og nu vil have undersøgt en alternativ placering af det omdiskuterede Amager Fælled-byggeri. 

quote Borgerne skal have et billede af, hvor partierne står i Amager Fælled-sagen

Tommy Petersen, gruppeformand, Radikale Venstre, København

Men undersøgelsen skal foreligge inden kommunalvalget. Det mener Tommy Petersen, der er gruppeformand for De Radikale på Københavns Rådhus.

- Det skal den! Borgerne skal have et billede af, hvor partierne står i Amager Fælled-sagen, siger han til TV 2 Lorry.

Der skal flere muligheder på bordet

Byggeriet på Amager Fælled har skabt voldsomme protester over de seneste måneder. Derfor foreslår Frank Jensen nu, som også De Konservative og Venstre har gjort, at byggeriet rykkes til et andet område af Fælleden, der ligger vest for det nuværende byggefelt.

Det område, der nu bliver undersøgt, er kommunalt ejet, men er et fredet område. Derfor skal Folketinget først ophæve den fredning, før der bliver bygget.

quote Vi så gerne, at der var flere muligheder på bordet.

Tommy Petersen, gruppeformand, Radikale Venstre, København

Men i følge De Radikale, så bør man undersøge flere placeringer for byggeriet.

- Det er et for snævert syn, siger Tommy Petersen til TV 2 Lorry og fortsætter:

- Vi så gerne, at der var flere muligheder på bordet. Andet end bare campingpladsen.

Den holdning deler Alternativets spidskandidat I København, Niko Grünfeld, som dog stadigvæk roser overborgmester Frank Jensen for at tage et skridt i den rigtige retning.

- Det er den næstbedste løsning. Men når man åbner ballet, så vil jeg gerne have åbnet for at kigge på alle muligheder, siger Niko Grünfeld til TV 2 Lorry.

"Skal passe på, at de ikke bliver medskyldige"

Selvom de gerne så, at undersøgelsen blev bredt ud, så slår De Radikales gruppeformand i København dog også fast, hvis campingområdet på Amager Fælled er eneste sted, hvor et flertal kan blive enige om at bygge, så er de med.

Samtidig kommer Tommy Petersen med en opfordring til blandt andet Alternativet, som har stået fast på, at der ikke skal bygges på Fælleden overhovedet. Gruppeformanden mener, at de skal passe på "ikke at kravle for højt op i træet".

- De skal passe på, at de ikke bliver medskyldige i, at der bliver bygget på den gamle strandeng, siger Tommy Petersen til TV 2 Lorry.

Det skal man dog i følge Niko Grünfeld ikke være nervøs for.

quote Bagefter er vi selvfølgelig med på at være pragmatiske og se på den bedste løsning.

Nike Grünfeld, spidskandidat, Alternativet, København

- Jeg vil gerne være med til at undersøge alle de muligheder der er, siger han til TV 2 Lorry og fortsætter.

- Bagefter er vi selvfølgelig med på at være pragmatiske og se på den bedste løsning.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Pernille Skipper

Se mavebilledet: Pernille Skipper venter sit andet barn til sommer

Bertel2

Bertel Haarder takker af: Her er 9 nedslag i hans lange karriere

20200917-173607-L-1920x1277we

Her er de 12 sager: Advokatundersøgelse afslører Frank Jensens krænkelser

20191107-180758-5-1920x1280we

Partier kræver brev i fredningssag tilbagekaldt: "Retssikkerheden er på spil"

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere