Amager Fælleds Venner jubler over Frank Jensens kovending

At Frank Jensen vil finde en alternativ placering til Amager Fælled-byggeri vækker begejstring hos Amager Fælleds Venner.

Nyheden om, at overborgmester i København, Frank Jensen (S), vil finde en alternativ placering af byggeriet, har skabt glæde hos dem der elsker Fælleden.

På Facebookgruppen Amager Fælleds Venner, der i skrivende stund har 7.157 medlemmer, har de mange brugere også svært ved at skjule deres begejstring.

- Fantastisk nyhed at vågne op til, lyder det fra en bruger.

- Tillykke tillykke!! Jeg fik gåsehud. Så flot kæmpet, lyder det fra en anden.

- Så kom Frank endelig til fornuft! Stærkt arbejde af alle Amager Fælleds venner, skriver en tredje bruger.

"Ja ja, lad os nu se."

Amager Fælleds Venner har de seneste 16 måneder kæmpet mod byggeri på Amager Fælled. Det er blandt andet kommet til udtryk i en underskriftindsamling, oprettet af Danmarks Naturfredningsforening, som har fået over 47.600 underskrifter.

Men Frank Jensens udmelding bliver også mødt med skepsis af de mange medlemmer i den interne Facebook gruppe.

- Den er ikke hjemme endnu, skriver et medlem af Facebook gruppen.

- Ja ja, lad os nu se. Politikere siger så meget lige op til et valg, skriver en anden.

- Mon ikke det bare er udsat til efter valget... 

Koordinatorgruppen i Amager Fælleds Venner udtrykker i en kommentar glæde over dagens nyhed om, at Frank Jensen vil overveje andre placeringer af byggeriet end på strandengen. Dog slår de fast, at de stadigvæk mener, at der ikke bør bygges på Amager Fælled overhovedet.

Tirsdag meldte Venstre i København ud at de var klar til at se på en anden placering af byggeriet. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Miljø

lea wermelin

playMinister går ind i sag om affalds-koks i kommuner: - Kan gå ud over borgerne

60_percent

playNy affaldssortering forsinket i næsten alle Lorry-kommuner

Lynetteholm

playSkåne med hård kritik af Lynetteholm: Frygter store naturødelæggelser

Britta

galleryKvinde fra Gentofte i front for global dyre-velfærdsorganisation

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere