Med en enkelt underskrift bringer kommune sig selv i eksklusivt klima-selskab

Ved at have underskrevet en ny klimaaftale gør Roskilde-borgmesterens Tomas Breddam (S) kommunen til den tredje i Danmark, der følger de såkaldte C40-mål.

Der er gået kapløb i hvilken by, der kan blive mest klimavenlig hurtigst.

Nu har Roskilde Kommune taget et stort skridt i den grønne retning.

Fredag underskrev Roskildes borgmester Tomas Breddam (S) en klimasamarbejdsaftale med transportminister Benny Engelbrecht (S) om Roskilde Kommunes satsning på grøn transport.

Klimaaftalen gør Roskilde Kommune til den tredje kommune i Danmark, som planlægger efter de såkaldte C40-mål. Samsø og Sønderborg kommuner har allerede underskrevet lignende aftaler.

- Her i Roskilde Kommune har vi meget stor fokus på al grøn transport - både den kollektive og den, vi som kommunen selv kan bidrage med, siger Tomas Breddam i en pressemeddelelse.

Binder sig til krav om CO2-neutrale busser

Med aftalen binder Roskilde Kommune sig blandt andet til, at kommunens interne buslinjer skal være grønne, samtidig ineholder aftalen også en målsætning om, at alle nye tværkommunale busser skal være CO2-neutrale.

Samtidig er der fokus på, at nye kommunale personbiler og andre køretøjer skal være CO2-neutrale.

- Vi er i Roskilde nået rigtig langt med el-busserne - og vi skal endnu videre, og sikre gode forbindelser på tog til vores mange pendlere og studerende, siger Tomas Breddam.

Roskilde er den 12. kommune, der indgår en klimasamarbejdsaftale med regeringen. 

I fint selskab

C40 er et globalt netværk af førende byer på klimaområdet, som sammen arbejder for at reducere udledningen af CO2 og drivhusgasser.

Samtidig ønsker de at fremme løsninger, der er bæredygtige for byerne og skabe sunde og gode byer at leve i.

Hvis Roskilde Kommunen gennemfører den strategiske klima- og energiplan, som den foreligger nu, vil det være realistisk for Roskilde Kommune, at nå Paris-aftalens mål om CO2-neutralitet i 2050.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik