Skoler og fritidsordninger lukker i to kommuner

Skoler og fritidsordninger i Rødovre og Alberslund lukker tirsdag efter påskeferien, har Styrelsen for Patientsikkerhed netop informeret kommunen om.

Det går den forkerte vej med at få nedbragt smitten med coronavirus i Rødovre Kommune, der nu har passeret flere end 200 smittetilfælde per 100.000 indbygger.

Det høje incidenstal får nu den konsekvens, at kommunen skal lukke alle skoler og fritidsordninger tirsdag efter påskeferien.

Det skriver Rødovre Kommune i en pressemeddelelse.

Det er sundhedsmyndighederne i form af Styrelsen for Patientsikkerhed, der har påbudt kommunen at lukke skolerne og fritidsordningerne.

Skoleleverne i Rødovre får i stedet fjernundervisning.

- Vi har længe ligget flot, selvom smittetallene i kommunerne omkring os har været meget høje. Vi har været gode til at passe godt på hinanden i Rødovre. Men efter genåbningen er smittetallene også steget hos os, og det er gået hurtigt inden for de seneste dage. 

- Jeg vil opfordre alle borgere til at være ekstra opmærksomme. Lad os passe godt på os selv og hinanden, siger borgmester Britt Jensen (S) i pressemeddelelsen.

Hun opfordrer til, at alle følger retningslinjerne med afstand, sprit, løbende test og overholdelse af forsamlingsforbuddet.

"Synd for børnene"

Kommunen igangsætter nu en ekstraordinær informationsindsats om smitteforebyggelse i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, lyder det.

Forældrene får direkte besked om lukning af skoler og fritidsordninger via Aula.

- Det er synd for børnene, at de ikke kan komme i skole. Det gælder ikke mindst de store elever, som har været væk fra skolen i mange uger, og som havde glædet sig til at se kammeraterne. Men der er desværre ingen vej udenom. Vi bliver nødt til at få smitten ned igen, så det bliver trygt og sikkert for alle at komme tilbage i skole, siger Britt Jensen.

Indtil videre er der ingen meldinger om, at det skulle få betydning for genåbningen af de liberale erhverv i Rødovre Kommune tirsdag.

Artiklen fortsætter under videoen.

Albertslund og Rødovre skal nu også holde alle skoler og fritidsordninger lukket som følge af alt for høje smittetal. Hør mere i dette indslag.


Albertslund lukker også skolerne

Også i Albertslund skal skoler og fritidsordninger holde lukket fra tirsdag, bekræfter kommunens pressevagt overfor TV 2 Lorry. 

I første omgang fik Albertslund Kommune mandag eftermiddag et varsel om påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed, og den er sidst på eftermiddagen nu blev vekslet til et egentligt påbud.

I fem andre hovedstadskommuner må de liberale serviceerhverv først åbne 11. april på grund af høj smitte. Det gælder Ishøj, Brøndby, Halsnæs, Fredensborg og Gladsaxe.

Her er skoler og fritidsordninger også blevet lukket ned.

I disse kommuner er alle skoler og fritidsordninger lukket

I disse kommuner er enkelte eller flere skoler eller SFO’er lukket

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Coronavirus

astrazeneca

AstraZeneca-vaccinerede får andet stik med ny vaccine

Coronavirus grafik

Nu åbnes der for besøg på bosteder i flere kommuner - sådan ser det ud hos dig

Spørg Os - Store vaccinedag_SpOs_Top_v

Stor forskel lokalt: Derfor er der færrest vaccinerede i København

20180104-173549-1-1920x1281we

Barer og værtshuse åbner også 21. april

Rødovre

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere