Dagen før dagen: Skolers genåbning i fare i Albertslund

Det er ikke sikkert, at børnene i Albertslund kan komme i skole i morgen alligevel.

- Vi har været for tidligt ude med hensyn til genåbningen af skolerne. Det beklager vi.

Sådan skriver Albertslund Kommune i et facebookopslag mandag eftermiddag. 

Det er altså dagen før, at elever i grundskolens 5. til 8. klasse efter planen skal vende tilbage med 50 procent fysisk fremmøde. Det vil sige hver anden uge.

Styrelsen for Patientsikkerhed har dog i dag kontaktet Albertslund Kommune. 

- Vi afventer nu en konkret melding fra dem, så vi ved, hvordan landet ligger med vores skolers genåbning i morgen. Noget kan tyde på, at vi på grund af for høj incidens ikke kan genåbne skolerne, som vi havde håbet og planlagt, skriver kommunen på Facebook. 

Mandagens coronatal fra Statens Serum Institut viser, at Albertslund har landets fjerdehøjeste incidenstal. Der er således 213,2 smittetilfælde per 100.000 indbyggere. 

Albertslund Kommune oplyser til TV 2 Lorry, at der snart foreligger en afgørelse.

Opdateres...



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik