Så meget koster borgerne i din kommune

Albertslund har de dyreste indbyggere i hovedstadsområdet. Forskellen på de billigste og dyreste kommuner er på cirka 35 procent.

Der er stor forskel på, hvad borgerne årligt koster kommunerne i TV 2 Lorrys sendeområde.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Den gennemsnitlige årlige udgift pr. borger er små 60.000 kroner, men forskellen på de billigste og dyreste kommuner er på cirka 35 procent.

De billigste borgere finder man i Frederiksberg (cirka 51.400) mens de dyreste bor i Albertslund (cirka 74.600).  

Kommunernes udgifter pr. indbygger afhænger blandt andet af befolkningssammensætningen og de sociale og geografiske forhold i den enkelte kommune, lyder det fra Danmarks Statistik.  

- Forskellene skyldes især store budgetposter som ældre- og handicapområdet, folkeskolen, førtidspension samt kontant- og uddannelseshjælp, fortæller Helene Gjermansen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik til TV 2 Lorry.

Og hos den dyreste kommune på listen, Albertslund Kommune, har borgmester Steen Christiansen (S) følgende forklaring på, hvorfor borgerne her er så dyre:

- Det skyldes helt specifikt, at vi har flere borgere med tung social arv, som går arbejdsløse i længere tid i forhold til andre kommuner, og det koster mere, men vi arbejder med opgaverne, siger Steen Christiansen.

Men det er ikke den eneste grund ifølge borgmesteren. Han påpeger, at man i Albertslund kommune også fokuserer og bruger mange penge på skolerne såvel som børneinstitutionerne.

- Vores forstærkede indsats i vuggestuerne, børnehaverne og folkeskolerne er med til at give de unge en tryg opvækst og som senere kan give en god uddannelse. Vi gør for eksempel en ekstra indsats for at hjælpe børnene til at lære dansk, hvis de ikke taler det så godt, siger Steen Christiansen, som ikke savner indblanding fra de øvrige kommuner.

- De rigere kommuner betaler jo rigtig mange penge til udligningen, så som det ser ud nu, synes jeg dybest set, at vi har en fornuftig mellemregning mellem kommunerne.

Her kan du se hvilke kommuner, der har de billigste og dyreste borgere i hovedstadsområdet.  

Loading...

Loading...

Den gennemsnitlige borger i hovedstadsområdet koster årligt sin kommune 59.900 kroner, mens tallet på landsplan hedder 59.250.

Kommunerne i Region Midtjylland ligger lavest med et gennemsnit på 57.200 kr. pr. indbygger, mens kommunerne i Region Sjælland ligger højest med 60.031 kr. pr. indbygger.

Så mange kroner koster indbyggerne årligt kommunerne i TV 2 Lorrys sendeområde

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

John Schmidt Andersen

Før ville ingen investere i Vinge – nu står kommune med flere tilbud på hånden

40_percent

playSverige åbner grænsen for skilsmissebørn med ledsager

rungsted havn

Medarbejder sendt hjem efter sag om svindel i Rungsted Havn

opholdsforbud på christiania

Christiania lukker sig selv med hegn efter opholdsforbud

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere