Ny lov skal styre pladser på gymnasier strammere - men utilfredsheden breder sig

Både borgerforslag og Facebookgrupper protesterer imod et lovforslag, der skal lade lodtrækning bestemme, hvor kommende elever skal gå i gymnasium.

Modstanden vokser nu mod et lovforslag, der kan betyde at kommende gymnasieelever ikke frit kan bestemme, hvilket gymnasium de vil gå på. 

For mens politikerne på Christiansborg torsdag 1. behandlede lovforslaget har et borgerforslag mod forslaget nu rundet knap 20.000 støtter. Samtidig har en Facebookgruppe med adskillige utilfredse medlemmer set dagens lys. 

- Det er principielt forkert at tage det frie valg fra de unge, siger Sanne Astrup, der har stiftet Facebookgruppen ’Stop tvangsflytning af Greves gymnasieelever’, der på få måneder har  fået knap 1.200 medlemmer.

Hun frygter at lovforslaget om en ny elevfordeling vil få konsekvenser for de unge i Greve.

- Greve Gymnasium er et samlingspunkt for Greves unge, og vi synes, det er ærgerligt, hvis man skal være den, der stiger på bussen til Høje-Taastrup, mens kammeraterne bliver i Greve. Det, synes vi, er en rigtig dårlig idé, fastslår hun.

Lovforslaget - som der allerede er lavet en politisk aftale om at gøre til virkelighed - betyder, at man i såkaldte ”fordelingszoner” omkring de store byer ikke kun ser på de unges ønsker om uddannelsessted, når de nye elever skal fordeles på uddannelserne – men ser også på blandt andet forældrenes indkomst. 

Det kan betyde, at nogle elever ikke ender på det gymnasium, de ønsker. En situation som Sanne Astrups datter kan stå i om få år.

quote Det er ærgerligt, hvis man skal være den, der stiger på bussen til Høje-Taastrup, mens kammeraterne bliver i Greve

Sanne Astrup

- Jeg synes, det er en ærgerlig følelse. Det kunne jo betyde for hende, at hun skulle til at transportere sig selv langt. Vi begynder allerede at tænke over, om vi skal søge hen til de steder, der ikke ligger i en fordelingszone, fortæller Sanne Astrup.

Det er ikke kun i Greve at utilfredsheden ulmer. Et borgerforslag, som vil stoppe lovforslaget, har på lidt over en måned fået knap 20.000 støtter. I borgerforslaget står blandt andet:

"Skriv under her, hvis du heller ikke forstår, hvordan man kan skille unge mennesker fra deres hjemby på grund af deres forældres indkomst. Er det ikke lige præcis dét demokrati skal være? At man har ret til frit at vælge gymnasium?"

Ørestad Gymnasium håber på forandringer

Med lovforslaget vil regeringen og børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S) blandt andet "løse, at gymnasierne i og omkring de store byer i Danmark er blevet pivskæve i deres elevsammensætning."

- Sammensætning er enormt skæv socialt, men det er den i den grad også etnisk, sagde Pernille Rosenkrantz-Theil, da hun i juni 2021 præsenterede aftalen. 

Ifølge tal fra Børne- og Undervisningsministeriet er antallet af gymnasier, hvor mere end 30 procent af eleverne har ikke-vestlig herkomst, næsten er tredoblet på ti år.

Det kan de mærke på Ørestad Gymnasium, hvor man hilser lovforslaget velkommen. 

- Vi ser ind i en fremtid, hvor andelen af etnisk danske elever falder, og det er faldet ret drastisk inden for de sidste par år, siger Mads Lyngby Skrubbeltrang, rektor på Ørestad Gymnasium.

På ti år er andelen af elever med ikke-vestlig herkomst på gymnasiet nemlig steget med 30 procent. Derfor ser de muligheder i lovforslaget.

- Vi vil gerne være et mangfoldigt gymnasium, men det kræver også, at vi har elever med en etnisk dansk baggrund. Det er jo det, den her aftale kommer til at sikre os, så det er vi meget glade for, fortæller rektoren.

Sanne Astrup i Greve kan også godt se, at det vil hjælpe uddannelsesstederne i storbyerne, men hun fastslår, at lovforslaget kommer til at skabe udfordringer i en by som Greve.

- Vi er ude i, at vi er det eneste gymnasium, der ligger i Greve, og så er der rimelig langt til de andre gymnasier i vores zonegruppe. Det er superærgerligt, at vi skal løfte for en vestegn, siger hun og fortsætter.

- Jeg synes, der er meget mere fremtid i at kigge på de gymnasier, hvor det ikke fungerer og give dem nogle flere ressourcer.

Den primære ulempe er det første år

TV 2 Lorry konfronterede torsdag børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, med kritikken af lovforslaget.

Hvilke udfordringer står de kommende gymnasieelever overfor?

- Den primære ulempe for gymnasieeleverne er det første år, fordi det er nyt. Mine egne børn skal også til at søge ind, når det her vil træde i kraft. Der vil selvfølgelig, når man starter et nyt system, være vanskeligheder, og det vil være svært at gennemskue, hvad det kommer til at betyde for mig, der skal til at søge ind i det kommende år.

quote Jeg kan faktisk ikke forstå, at det skulle være uretfærdigt

Børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S)

Kan man ikke bare gøre gymnasierne mere attraktive for at sikre en bedre fordeling af elever?

- Det, har man jo troet i mange år, var nok til at løse problemet. Virkeligheden er bare, at det er blevet mere og mere skævt, og derfor vil der være behov for at lave en ny model.

Kan du forstå, at nogle elever og forældre synes, det er uretfærdigt?

- Nej, jeg kan faktisk ikke forstå, at det skulle være uretfærdigt. Jeg forstår ikke, at der er nogen, der får det til at lyde som et overgreb, at direktørens søn skal gå i skole med mekanikerens datter. Jeg tror egentlig, at begge parter har ret godt af det, og det er vel også sædvanligt i Danmark, at vi er gode til at omgås med hinanden på kryds af tværs af sociale skæl. Så jeg kan ikke forstå, at man synes, det er uretfærdigt, men jeg kan godt forstå usikkerheden.






_

_


Mest læst i dag

Se flere

Politik

20190718-145652-1-6000x4000ma

Fik nej for fire år siden - nu skal det igen granskes, om vi kan bade i hele havnen

1_1_Sekvens.00_02_04_19.Still002

play"Jeg håber, vi får en statsminister med mørk hudfarve snart"

20221011-185629-L-4538x2547ma

Udvalg skal drøfte kritik af advokatundersøgelse ved ekstraordinært møde

Daryna Yevpak

playKommune siger undskyld til ukrainere i speget boligsag


Region Hovedstaden


Forsiden lige nu

Se flere