Gymnasium revser ny aftale: “Eleverne render altså ikke rundt med knive og snakker sharialov”

Det giver ikke mening, at en ny politisk aftale kan lukke for optag på gymnasier med eksempelvis for stor andel af ikke-vestlige elever.

Det mener direktøren for Next, Ole Heinager, der blandt andet driver to gymnasier på den københavnske vestegn, hvor der er høj andel af ikke-vestlige elever.

- Vi vil rigtig gerne have en anden sammensætning af elever. Jeg tvivler dog på, at det hjælper at sende 30 procent af eleverne fra Gentofte ned til os. Jeg tror ikke, de vil trives her. Der kommer et kultursammenstød, for det er jo ikke alle vores elever, der har råd til at gå ud at spise frokost på café hver dag, siger Ole Heinager til TV 2 Lorry.

- Problemet er her, at algoritmerne ikke tager højde for den menneskelige faktor, siger Ole Heinager.

Han mener, at det kan ødelægge studiemiljøerne, når der kun går 2.g’ere og 3.g’ere på skolerne. Ole Heinager vil hellere ændre elevsammensætningen på skolerne med et større lokalt samarbejde.

- Vi vil hellere have folk ind fra forskellige folkeskoler i Vallensbæk og Ishøj, som vi har indgået samarbejde med. Både fra lejligheder og ejerboliger.

Kan skabe parallelsamfund

Som en del af torsdagens nye aftale skal mellem seks og ni gymnasier stoppe for optag af elever i et år.

Det er de gymnasier, der ifølge aftaleteksten er kommet ind i en "negativ spiral" og oplever en mere og mere skæv elevsammensætning samt færre og færre ansøgninger.

Et af formålene er ifølge aftaleteksten at gøre op med, at elevgrundlaget er ude af balance på en række gymnasiale uddannelsessteder.

"Elevsammensætningen på en række afdelinger afspejler langt fra befolkningen i området, hverken i forhold til elevernes sociale, kulturelle eller etniske baggrund. Eksempelvis er nogle afdelinger med en høj andel elever med ikke-vestlig herkomst i dag bl.a. presset af manglende søgning fra elever med dansk herkomst."

"Dette kan være med til at skabe parallelsamfund og gøre det vanskeligere at sikre dannelseselementet i de gymnasiale uddannelser," står der i aftalen.

Ifølge Dansk Folkepartis undervisningsordfører, Marie Krarup, vil den nye aftale være med til at ændre kulturen.

- Vi skal ikke have sharia eller islamisering på gymnasierne i Danmark. Det er derfor, Dansk Folkeparti er med i aftalen.

- Vi ønsker ikke gymnasier, som er domineret af muslimsk kultur, siger hun ved præsentationen af aftalen, sagde hun, da aftalen blev præsenteret torsdag eftermiddag.

Ingen kniv og sharialov

Det er dog et forfejlet billede at tegne af eksempelvis Next's gymnasier i Ishøj (Sydkysten) og Albertslund (Vestskoven), mener Ole Heinager.

- Next Vestskoven er et nybygget gymnasium, der var ved at lukke, men ved lokale initiativer fik vi vendt udviklingen. Nu er det overansøgt. Folk er på venteliste - også dem, der har søgt gymnasiet som 1. prioritet. Det er et meget velfungerende gymnasium i dag, siger han.

- Eleverne render altså ikke rundt med knive og snakker sharialov. De får tegnet et helt forkert billede af, hvordan gymnasierne er.

Hvilke seks til ni gymnasier, der er tale om, er ikke offentliggjort endnu. Next Sydkysten i Ishøj er dog det gymnasium i Danmark, der har størst tilgang af ikke-vestlige elever - 57 procent.

Der er dog både et alment gymnasium (stx), et handelsgymnasium (hhx) og en teknisk studentereksamen (htx) på Next Sydkysten. Andelen af elever med ikke-vestlig herkomst er dog højest på det stx - 71 procent.

- Derfor giver det heller ikke mening at skære Next Sydkysten over en kam, siger Ole Heinager.

Andelen af elever med ikke-vestlig baggrund på stx på Next Vestskoven er 48 procent.

Nedenfor kan du se to faktabokse, der viser henholdsvis hvilke danske gymnasier, der har størst tilgang og de stx-afdelinger størst andel af ikke-vestlige elever. (Artiklen fortsætter efter faktaboksene).

Færre førsteprioriteter er prisen værd

Den nye aftale om fordeling af elever på gymnasiale uddannelser er blevet kritiseret for at indskrænke elevernes frie valg.

Men hos interesseorganisationen Danske Gymnasier er glæden for aftalen stor, og formand Birgitte Vedersø understreger, at der heller ikke i dag er frit valg.

- I dag bliver elever også sendt andre steder hen, end de har som førsteprioritet.

- Det er rigtigt, at der måske er en lille smule færre elever, der får opfyldt deres førsteprioritet, men jeg synes, at det er en pris, der er værd at betale, når man sikrer, at eleverne kommer til at gå i skole med nogle, som ikke udelukkende ligner dem selv, lyder det.

For de gymnasiale uddannelser i de store byer bliver forældres indkomst trukket ind i ligningen, når de forskellige uddannelser skal sammensætte deres optag hvert år.

I resten af landet ændres der ikke lige så meget på den måde, som eleverne fordeles efter.

Til gengæld skal en strammere kontrol med, hvor mange pladser der er på de forskellige uddannelser, sikre en større fordeling.