Indbrudsbølge i biler fortsætter: Politiet kommer med ny opfordring efter tidobling af indbrud

En gruppe indbrudstyve hærger Nordsjælland. Og det går hårdt ud over borgernes biler, der bliver ribbet for alt fra navigationsudstyr til rat.

Bil efter bil bliver lige nu ribbet i Nordsjælland. Og tyvene løber afsted med både navigationsudstyr, midterkonsoller, forlygter, rat og radioer.

Derfor opfordrer Nordsjællands Politi til, at man er ekstra opmærksom. Særligt når man skal parkere sin bil. Det fortæller Henrik Sejer, der er politikommissær ved Nordsjællands Politi.

- Sørg for at parkere din bil et sted, hvor man kan gemme den væk. Og sørg for, at stedet er oplyst, siger han til TV 2 Lorry.

Tidobling i antallet af indbrud

Den seneste måned er antallet af indbrud i Nordsjællandske biler steget markant. I nogle uger er der tale om en tidobling i antallet af bilindbrud.

Ifølge Henrik Sejer er der tale om udenlandske og professionelle grupper, der lige nu opererer i området. Og så stjæler de, ifølge politiet, bildele - særligt fra dyre bilmærker - for at sælge dem videre og tjene penge.

Det er da heller ikke første gang inden for de seneste uger, at vi fortæller om de mange biltyverier. I starten af oktober modtog Nordsjællands Politi i løbet af blot én weekend ni anmeldelser om bilindbrud. 

Få dage efter var den gal igen. Her gik Nordsjællands Politi ud med denne opfordring til borgerne:

- Vi ved, at det er nogle meget professionelle tyve, som først kører rundt og finder ud af hvilke biler, de senere vil begå indbrud i. Derfor opfordrer vi alle til at være særligt opmærksomme, hvis der er nogen, som kører rundt og kigger meget.

Og det er altså ikke lykkedes politiet at stoppe problemet. 

Alle borgere opfordres derfor til at ringe til Nordsjællands Politi, hvis man oplever grupper, der går rundt og kigger på dyre biler i området.

_

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik