Efter store problemer med ventetid har akuttelefonen indsat ekstra personale

Akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden har nedbragt ventetiderne gevaldigt 2. juledag, efter flere ekstra personale er blevet indsat.

Ventetider på over en time for at komme igennem til Akuttelefonen 1813 1. juledag har fået Region Hovedstaden til at tage affære 2. juledag.

Efter flere ansatte er blevet kaldt på arbejde, er det lykkedes at nedbringe ventetiderne væsentligt, trods et uændret antal opkald.

Det oplyser Marie Baastrup, der enhedschef i Region Hovedstadens Akutberedskab, til TV 2 Lorry.

- Vi har otte minutter i gennemsnitlig ventetid dette døgn. Lige nu har vi 16-17 minutters ventetid i køen, og vi har haft over 2.000 igennem siden midnat, siger Marie Baastrup, da TV 2 Lorry taler med hende kort efter klokken 14.00.

I en periode på lidt over tre timer 1. juledag oplevede borgere i Region Hovedstaden en ventetid på mere end en time, før de kom igennem til akuttelefonen.

Ekstra bemanding indsat

Det var ikke godt nok, erkender man i Region Hovedstaden, der derfor har skruet op for bemandingen på torsdagens 2. juledag.

- Vi har selvfølgelig kigget indad og set på døgnet i går og konstateret, at vi var nødt til at have endnu flere på arbejde. Så vi har sat flere folk på i dag på den baggrund, siger Marie Baastrup.

- I helligdagene skal vi helt generelt have en rigtig høj bemanding, og det har vi også. Vi har selvfølgelig gjort, hvad vi kunne for at få ekstra hjælp i dag på grund af den travlhed, vi oplevede i går og den mangel på bemanding, vi også havde i går.

Vintersnue og receptfornyelser pressede telefonlinjen

Enhedschefen fortæller, at det især er vintersygdomme som forkølelse med snot og snue og feber, der lægger pres på telefonlinjerne. Der er også folk, der har spist for meget julemad, der ringer ind.

- Men ikke flere end de andre år, forklarer Marie Baastrup.

Det er forventningen i Region Hovedstaden, at presset på akuttelefonen mindskes fredag, idet lægehusene åbner for patienter efter dage med helligdagslukket.

Netop de praktiserende læger står oftest for receptfornyelser til borgerne.

1. juledag var opkald fra borgere, der ønskede at få fornyet recepter, med til at forøge ventetiderne.

Herunder kan du se indslaget om den massive ventetid fra den 25. december:

Akuttelefonen har ekstraordinært travlt 1. juledag. Enkelte borgere har oplevet ikke at kunne komme igennem.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik