Borgere i hovedstaden får mest tilbage i skat: Her går mest ind på kontoen

Hovedstadens indbyggere får flest penge tilbage i overskydende skat sammenlignet med landets andre regioner. Især én kommune skiller sig ud.

Se hele listen over, hvor mange penge der i gennemsnit tilbagebetales i overskydende skat i din kommune nederst i artiklen.

Når Skattestyrelsen fredag sender 17,4 milliarder kroner ud til borgerne, der har betalt for meget i skat, så går en stor portion af dem til Region Hovedstadens indbyggere.

Med en gennemsnitlig udbetaling på 5.663 kroner til regionens skattebetalende borgere, er Region Hovedstaden den i landet, der får mest tilbage i skat.

I Region Sjælland får borgerne i gennemsnit 4.983 kroner tilbage.

Det oplyser Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.

I alt har 1,1 millioner af Region Hovedstadens borgere betalt for meget i skat og kan således se frem til en tilførsel i dag. Lige i underkanten af seks milliarder kroner betaler Skattestyrelsen tilbage til regionens borgere fredag.

- Vi ved, at mange ser frem til dagen, hvor de får penge tilbage i skat. Men det er vigtigt at huske på, at en overskydende skat bare betyder, at man har betalt for meget i skat i løbet af året, der er gået. Det er derfor en god ide at bruge anledningen til at tjekke, om forskudsopgørelsen for 2020 stemmer, siger Karoline Klaksvig, der er underdirektør med ansvar for årsopgørelsen i Skattestyrelsen.

På landsplan har 3,4 millioner borgere fået penge tilbage, mens 1,1 millioner kroner mødes med et rødt tal i årsopgørelsen og dermed skal betale penge i stedet for at modtage.

Skattefar har således optrævlet 6,8 milliarder kroner i restskat.

Regional fordeling af overskydende skat

  • Region Hovedstaden: 6,0 milliarder udbetales til 1,1 millioner borgere.
    • Gennemsnit: 5.663 kroner

 

  • Region Sjælland: 2,3 milliarder udbetales til 470.000 borgere.
    • Gennemsnit: 4.983 kroner

 

  • Region Syddanmark: 3,5 milliarder udbetales til 720.000 borgere.
    • Gennemsnit: 4.857 kroner

 

  • Region Midtjylland: 3,8 milliarder udbetales til 764.000 borgere.
    • Gennemsnit: 5.001 kroner

 

  • Region Nordjylland: 1,7 milliarder udbetales til 347.000 borgere.
    • Gennemsnit: 5.037 kroner

 

Kilde: Skattestyrelsen

Gentofte får mest tilbage

Ser man på kommunerne, så er der store forskelle på, hvor meget borgerne i gennemsnit får tilbage i skat.

Ikke overraskende er det i de velhavende nordsjællandske kommuner langs Øresund, hvor indbyggerne har betalt for meget i skat i løbet af det forgangne skatteår.

Gentofte Kommune topper listen med 9.296 kroner efterfulgt af Hørsholm og Rudersdal.

Færrest penge går ind på kontoen i husstandene i Albertslund, hvor man dog alligevel kan se frem til 3.992 kroner i gennemsnit. Herefter følger Brøndby og Ballerup.

I Region Sjælland topper de fem kommuner, der ligger inden for TV 2 Lorrys sendeområde listen.

Solrød får med 8.659 kroner i gennemsnit flest skattekroner tilbage foran Roskilde, Lejre, Køge, Greve og Stevns.

Herunder kan du se, hvor mange penge der i gennemsnit udbetales per borger i din kommune:

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik