Vi bruger tid på meget andet end at køre bil: Politiet øger fokus på uopmærksomme bilister

Rigspolitiet sætter fokus på problemet med uopmærksomme bilister.

Det kommer næppe som nogen overraskelse for de fleste, at uopmærksomhed i trafikken er farligt, men alligevel er det et vedvande problem.

Helt præcis er hver anden dødsulykke i trafikken forsaget af uopmærksomhed og manglende orientering.

Sådan lyder det fra Rigspolitiet, som i denne uge sætter fokus på problemet med uopmærksomme bilister.

Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

- Få sekunders uopmærksomhed kan betyde, at man overser en anden trafikant eller kommer til at trække over i modsatte vognbane, og rammer en modkørende frontalt.

- For at forebygge de her ulykker sætter vi ind med kontrol i den kommende uge, siger politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Stigning på 2 procentpoint

Rigspolitiets Nationale Færdselscenter gennemførte i 2019 en undersøgelse i hele landet, hvor man observerede 20.000 trafikanter.

Her viste det sig, at 0,8 % af alle bilister under deres kørsel taler i håndholdt mobiltelefon, mens bilen er i fart. Undersøgelsen viste også, at det særligt blandt de tunge køretøjer, især lastbiler, er et problem. Blandt lastbilchauffører taler 2,7 % i håndholdt mobiltelefon.

Herudover viste undersøgelsen, at 7,8 % af alle førere af personbiler og varevogne under deres kørsel foretager en såkaldt distraherende handling som at bruge en mobiltelefon, indstille GPS, spise, drikke eller lignende.

Hvor cirka 8 % af førerne af personbiler og varevogne foretager sig distraherende handlinger, når de kører på vejene, så er det tilsvarende tal for de tunge køretøjer (især lastbiler) mere end dobbelt så stort, nemlig 18,7 %, viser observationerne fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Den samlede mængde distraherende handlinger er altså steget med 2 procentpoints siden den tilsvarende undersøgelse i 2017 for både førere af person-/varebiler og med 4 procentpoints for førere af lastbiler.

- Uopmærksomhed er risikabelt for alle trafikanter. Men ulykker med tunge køretøjer hører på grund af deres størrelse og vægt til de alvorligste. Det er derfor særligt vigtigt, at erhvervschaufførerne holder fokus på trafikken og ikke foretager sig noget, der tager deres opmærksomhed fra trafikken, siger politiassistent Christian Berthelsen, Rigspoli-tiets Nationale Færdselscenter.

Fokus på cyklister

I den sidste uge af oktober gennemførte politiet en målrettet indsats mod netop borgere på cykler og knallerter. Særligt deres adfærd i trafikken var under den store lup.

I TV 2 Lorrys sendeområde er det særligt trafiklysene, der volder udfordringer for cyklisterne. I hvert fald blev 63 personer sigtet for at køre over for gult/rødt, oplyste Rigspolitiet.

I alt blev 237 bløde trafikanter i vores sendeområde sigtet for overtrædelse af færdselsloven. Særligt cyklisterne bidrog til bødekassen, da de står for 216 af sigtelserne.

Årsagen til indsatsen er, at de bløde trafikanter udgør en betydelig del af de dræbte og tilskadekomne i trafikken, oplyser Rigspolitiet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik