Nøjsomhed forsvinder fra omstridt liste - få overblikket her

Helsingør Kommune rummer ikke længere et såkaldt udsat boligområde, som udgør et parallelsamfund. Nøjsomhed optræder ikke længere på regeringens liste.

Det sociale boligbyggeri Nøjsomhed i Helsingør udgør ikke længere et parallelsamfund, eller en såkaldt ghetto, som tidligere regeringer har kaldt de boligområder i Danmark, hvor beboersammensætningen har opfyldt en række opsatte kriterier.

Det oplyser Indenrigs- og Boligministeriet i en pressemeddelelse onsdag.

Nøjsomhed/Sydvej i Helsingør udtræder af listen, da der ikke længere bor mere end 1.000 beboere i boligområdet.

Området lever dermed ikke op til kriteriet om, at der skal bo mindst 1.000 beboere i området, som det kræves for at kunne indgå i regeringens opgørelse.

Dermed har boligselskabet Boliggårdens strategi med at tvangsflytte beboere fra området virket.

Tvangsflytning af beboere virkede

TV 2 Lorry har tidligere beskrevet, hvordan boligselskabet i starten af 2020 vedtog en helhedsplan, som indebar flytning af beboere i Nøjsomhed for at undgå, at boligområdet blev betegnet som hård ghetto - det, der i dag kaldes omdannelsesområder.

Det betød, at 96 familier i løbet af 2020 skulle flyttes fra boligområdet, selvom de ikke ønskede det.

Beboerne protesterede, men i november 2020 fastslog byretten, at de opsagte lejere skulle forlade lejemålene.

Da der per 1. januar 2021 kun boede 765 beboere i Nøjsomhed, er regeringens øjne samtidig blevet fjernet fra boligområdet i Helsingør.

Det til trods for, at området fortsat opfylder tre ud af fire af kriterierne for fortsat at blive på regeringens liste over parallelsamfund.

Således er over halvdelen af beboerne ikkevestlige indvandrere og efterkommere, knap tre ud af fire har kun gennemført grundskolen, ligesom over halvdelen af beboerne tjener væsentligt mindre end gennemsnittet for samme gruppe i regionen.

Fortsat parallelsamfund i hovedstadsområdet

I pressemeddelelsen fra Indenrigs- og Boligministeriet står det klart, at i alt fire boligområder udtræder fra listen, mens ét nyt områder træder ind på regeringens liste over parallelsamfund.

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) hæfter sig ved, at listen er blevet kortere.

- Jeg hæfter mig ved, at der endnu en gang er færre områder på listen, og at det især er beskæftigelsen, der trækker i den rigtige retning. Så det tyder på, at man i kommunerne og boligorganisationerne lykkes med at skabe mere blandede boligområder, siger han til Ritzau.

I hovedstadsområdet vurderer regeringen det fortsat, at boligområderne Aldersrogade, Mjølnerparken og Tingbjerg/Utterslevhuse i København er områder, der virker som parallelsamfund i forhold til det øvrige Danmark.

Det samme gælder for Tåstrupgård i Høje-Taastrup Kommune.

Dermed har de fire boligområder i hovedstaden fortsat mindst 1.000 beboere, hvoraf mindst halvdelen af beboerne er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, som samtidig opfylder mindst to af nedestående kriterier:

Kriterier for at komme på parallelsamfundslisten (mindst to kriterier skal opfyldes)

Områder på regeringens parallelsamfundsliste