Boligområdet Nøjsomhed i Helsingør er på ghettolisten, og det har fået den almene boligorganisation Boliggården til at tage drastiske midler i brug.
96 familier har fået at vide, at de skal flytte.
Langt de fleste har taget imod Boliggårdens tilbud om genhusning og har allerede forladt lejlighederne i Nøjsomhed.
Otte familier nægter dog at flytte, og derfor er de endt i boligretten i Helsingør, hvor sagen nu kører.
Etnicitet er et omdrejningspunkt
En af de sagsøgte er 27-årige Riad Salamoun og hans familie, der består af hans forældre og fire søskende, hvoraf tre er hjemmeboende.
- Det er en principsag - vi skal ikke tillade det her. Vi har ikke gjort noget galt. Det er os, der skal bestemme. Vi skal ikke tillade, at vi bliver smidt ud på grund af vores hudfarve, fortæller han til TV 2 Lorry.
Det med hudfarve - eller etnicitet - er et omdrejningspunkt i retssagen. Det skyldes den lovmæssige definition på en ghetto.
Et boligområde kan kun blive defineret som en ghetto, hvis der er over 1.000 beboere, og hvis halvdelen eller mere er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande.
Hvad er en ghetto?
Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent, og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:
1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 procent opgjort som gennemsnittet over de seneste to år.
2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste to år.
3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Kilde: Boligministeriet
Derudover er der også andre kriterier, men selvom de bliver opfyldt, vil et boligområde ikke blive defineret som en ghetto, med mindre der er over 1.000 beboere, og halvdelen eller mere er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande.
De otte familier er af den opfattelse, at deres lejemål er blevet opsagt netop på grund af deres etnicitet.
I Nøjsomhed er det nemlig 96 familier i syv opgange i de blokke, hvor flest er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, der er blevet opsagt af den almene boligorgamisation Boliggården.
- Det handler om retfærdighed. Vi skal ikke tillade, at vi bliver stigmatiserede. Hvis vi flytter til et andet område, så vil vores hudfarve jo forfølge os, også selvom vi bliver ingeniører og tjener kassen, og ingen pletter har på straffeattesten. Det er jo en forfølgelse, der kommer til at køre til evig tid, hvis ikke vi udfordrer ghettoloven, lyder det fra Riad Salamoun, der selv har palæstinensiske rødder og er uddannet civilingeniør fra DTU.
Vil undgå en 'hård' ghetto
Den almene boligorganisation Boliggården vil ombygge de 96 lejemål til såkaldte tilgængelighedsboliger, hvor der fortrinsvist skal bo folk over 50 år, der er i arbejde.
- Nøjsomhed kom på ghettolisten i 2018. Så har man fire år til at få den af listen igen. En af mulighederne er, at man bygger boligerne om og sørger for, at der er nogle andre mennesker, der flytter ind. På den måde kan man få ændret på de kriterier, der gør, at et boligområde bliver udpeget som en ghetto, lyder det fra Bent Frederiksen, der er direktør i Boliggården.
Lovgivningen er således, at hvis et boligområde har været på ghettolisten i fire år, bliver det automatisk kategoriseret som en 'hård' ghetto, og når et boligområde får det stempel, så kræver ghettoloven, at andelen af almene familieboliger skal være bragt ned til 40 procent inden 2030.
Det er for at undgå den situation, at Boliggården har opsagt beboerne i de 96 lejemål.
- Alternativet er jo værre. Hvis vi ikke får ændret status på Nøjsomhed, så er det pludselig ikke 96 familier, vi skal ud og genhuse, så er det 300 familier, fordi vi enten skal rive 300 boliger ned, eller vi skal sælge 300 boliger fra, fortæller Bent Frederiksen.
Afviser etnicitet som grund
Boliggårdens direktør forklarer, hvordan man har udvalgt de syv opgange med de 96 lejligheder, hvor beboerne er blevet opsagt.
- Det er her, de store fire-værelses lejligheder ligger, som vi gerne vil ombygge. Det er her, vi kan opstille de elevatortårne, som vi gerne vil, så det kommer til at hænge ordentligt sammen med infrastrukturen i området. Det er noget byggeteknisk, der gør, at vi har valgt de opgange, siger Bent Frederiksen.
Han medgiver, at der er tale om opgange i de blokke, hvor der bor flest indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, men han afviser, at beboerne blevet opsagt på grund af deres etnicitet.
- Det har intet med etnicitet at gøre. I Nøjsomhed har cirka 55 procent af beboerne ikke-vestlig baggrund. Uanset hvilke opgange, vi havde valgt, så ville over 50 procent af beboerne have ikke-vestlig baggrund. Lige de opgange, vi kommer til at arbejde med, der er det over 60 procent, men ligegyldigt hvilken opgang så ville det være en meget stor andel. Det her er de store lejligheder og derfor de store familier, og derfor fylder de mere i billedet, lyder det fra Bent Frederiksen.
Næste og sidste retsmøde i sagen er på fredag den 25. september. Der forventes dom i oktober eller november.
