Naturvejleder: Tag ud i naturen i stedet for at samles i storbyens parker og haver

Der er rig mulighed for at undgå populære steder, hvis man gerne vil ud og nyde vejret i hovedstadsområdet.

Trængslen er for stor i byens grønne oaser, lyder det fra både politi, borgmestre, eksperter og ministre.

De seneste dages gode vejr med både milde temperaturer og solskin har lokket særligt københavnerne ud af lejlighederne og til haver og parker i byen, men den kedelige sideeffekt har uden tvivl været, at forsamlingsforbuddet ikke har været overholdt.

Seneste melding fra direktøren på Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, lyder endda, at danskerne risikerer at sætte den seneste måneds positive tendenser i forhold til spredningen af coronasmitte over styr.

Men hvor skal man så tage hen?

Ud i naturen, lyder svaret fra Lærke Haupt, der er naturvejleder hos Tårnby Naturskole.

Her kan du finde et shelter eller bålplads

Hvis du gerne vil overnatte i Naturstyrelsens skove og naturområder, kan du booke et shelter på deres hjemmeside. Der er masser af shelters at vælge imellem, men man skal være ude i god tid, for de er meget populære for tiden.

 

Bålpladser er der også masser af - og dem kan du finde ved at klikke her. 

Og der er masser af natur fra Stevns i syd til Helsingør i Nord – og på Naturstyrelsens hjemmeside kan du endda finde en oversigt over både shelters og bålpladser.

Og så er det bare om at komme i gang, lyder det fra Lærke Haupt, der endda har et forslag til en nem opskrift på pesto og fladbrød, som nemt kan tilberedes over bål i naturen.

- Først skal du ud i naturen, og her kan du finde masser af gode ingredienser, som kan bruges i en pesto. Det kan være brændenælder, skvalderkål, nye, friske bøgeskud, ramsløg, løgkarse eller noget persille, siger naturvejleder Line Haupt til TV 2 Lorry.

Husk handskerne, når du samler brændenælder.
Husk handskerne, når du samler brændenælder.
Foto: Morten Raarup - TV 2 Lorry / TV 2 Fyn

Man skal også have en smule med hjemmefra, hvis det skal blive til en succes. Læs hele opskriften på pesto herunder:

Pesto

  • To dele urter. (brændenælder, skvalderkål, nye, friske bøgeskud, ramsløg, løgkarse eller andre urter fra naturen)*
  • En del revet ost – ofte parmesan (hav rivejern med eller køb revet)
  • En del nødder. (mandler, pinjekerner, hasselnødder eller solsikkekerner. Det kan være det, man lige har i skabet, og det skal hakkes fint)
  • Smag til med salt, peber og eventuelt hvidløg.
  • Kom derefter olie i blandingen, til det har den rette konsistens.

 

* Hvis du bruger brændenælder skal du huske at skylle dem over med kogende vand, før du hakker den. Ellers brænder de stadigvæk, når du spiser pestoen.

Når turen går i skoven, kan man også bage. Ja – du læste rigtigt; det kan man.

Det er dog en god idé at have lidt fryseposer med, lyder rådet fra Lærke Haupt. På den måde kan man nemlig undgå snaskede fingre og tilberede i mindre portioner.

Dejen til fladbrød laves i poser
Dejen til fladbrød laves i poser
Foto: Morten Raarup - TV 2 Lorry / TV 2 Fyn

Her er Lærke Haupts opskrift på fladbrød på bål:

Fladbrød:

Laves i frysepose.

  • Cirka en halv deciliter væske (mælk, vand og evt. en smule olie)
  • En fingernegl gær
  • Rør gæren ud i vandet.
  • Salt
  • Mel gryn, kerner og frø blandes i, til man synes, det har en konsistens, som ikke klistrer. Det skal ikke klistre til siderne af posen.
  • Lad dejen hæve lidt
  • Tag dejen ud og tryk den så flad som muligt og steg i olie eller stegemargarine på pande over bål.
  • Den skal være gylden, hård i kanten og lyde hul.
  • Hvis man vil tilføje urter, så skal det ske efter væsken.

 


    Oversigt

    Seneste nyt

      Overblik

      Overblik

    Oversigt

    Seneste nyt

      Overblik

      Overblik