Konservative vil velkomme vaccinerede turister: "Branchen er i knæ"

De vaccinerede udlændinge skal allerede nu vide, at Danmark står til rådighed for dem som rejsedestination, mener Det Konservative Folkeparti.

Udlændinge, der har fået en EMA-godkendt coronavaccine, skal være velkomne som turister i Danmark.

quote Vi har brug for at få sendt et signal om, at det er okay at komme her.

Birgitte Bergman, Kultur- & turismeordfører for Konservative

I hvert fald hvis det står til Det Konservative Folkeparti.

- Turisme er Danmarks fjerde største erhverv med cirka 132 milliarder kroner i omsætning. Det var før krisen, men nu er hele Storkøbenhavn faktisk i knæ på turismedelen. Vi har brug for at få sendt et signal om, at det er okay at komme her, at det er en sikker destination og det er et konkurrenceparameter, siger partiets kultur- og turismeordfører Birgitte Bergman til TV 2 Lorry.

EMA har indtil videre godkendt fire forskellige vacciner mod coronavirus. De er fra Pfizer/BioNTech, AstraZeneca, Johnson & Johnson og Moderna.

Tiden er afgørende

Ifølge Birgitte Bergman er det vigtigt, at Danmark melder sig på banen som rejsedestination i god tid, så de rejselystne udlændinge ikke når at tænke i andre baner.

- Vi kender det fra os selv. Vi begynder allerede nu at planlægge, hvad vi skal til sommer, og derfor er vi nødt til at markere os og gøre folk opmærksomme på, at vi er en mulighed, siger hun.

quote Vi må jo have den tillid til, at når folk er vaccineret, så kan vi også begynde at leve vores liv igen.

Birgitte Bergman, Kultur- & turismeordfører for Konservative

Den øgede turisme kan betyde, at folk stuves mere sammen, men ifølge Birgitte Bergman er der ikke noget problematisk i at få de vaccinerede udlændinge på besøg.

- Nu er vi efterhånden mange i Danmark, der er vaccineret. Vi mangler stadig mange, men briterne har for eksempel allerede vaccineret 45 procent, siger hun og fortsætter:

- Vi må jo have tillid til, at når folk er vaccineret, så kan vi også begynde at leve vores liv igen, og det er jo der, vi skal hen.

Forslaget kommer som en del af en turismepakke fra De Konservative. I pakken foreslås det også, at der skal gives rabat på forskellige kulturinstitutioner for at tiltrække turister.



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik