Fire nye snublesten hylder danske modstandsfolk - se, hvor du finder de øvrige i Lorryland

Det er tredje gang der bliver nedlagt sten til minde om ofre fra Anden Verdenskrig i TV 2 Lorrys sendeområde.

Selvom det er mere end 75 år siden, at Anden Verdenskrig sluttede i Danmark, bliver der fortsat opstillet eller nedlagt mindesmærker, som skal sørge for, at vi aldrig glemmer de ofre krigen havde, eller de personer som gjorde en ekstra indsats.

Det bliver blandt andet gjort ved såkaldte snublesten, "der vidner om personer der døde som følge af nazisternes forbrydelser, og hvis sidste bopæl var i Danmark", som det bliver beskrevet på hjemmesiden for foreningen Snublesten i Danmark.

Mandag er der blevet placeret fire nye snublesten i TV 2 Lorrys sendeområde på Frederiksberg og i Lyngby-Taarbæk.

I førstnævnte kommune er det til minde om ægteparret Gunnar Johan Bomhoff og Ada Elvira Bomhoff på hjørnet af Harsdorffsvej og Bomhoffs Have. I sidstnævnte er det for deres søn Helmer Bomhoff og hans hustru Elisabeth Bomhoff, der er nedlagt snublesten, på adressen Langs Hegnet 28B i Kongens Lyngby.

Alle fire var en del af den danske modstandskamp, og med omkring gruppen Holger Danske sammen med de to kendte modstandsmænd "Flammen" og "Citronen".

Snublesten skal minde os om nazisters forbrydelser

Stenene er karakteriseret ved at være brosten med en overflade af messing, hvori der er indgraveret navn, fødselsår, arrestationsdato, deportationsår, hvis vedkomne blev deporteret, dødsdato og dødssted, hvis det kendes.

Stenene bliver lagt i gadeniveau ud for, hvor personerne havde deres sidst kendte bopæl

Der er to gange tidligere blevet nedlagt snublesten i Lorryland.
Der er to gange tidligere blevet nedlagt snublesten i Lorryland.
Foto: John Macdougall / AFP / Ritzau Scanpix

Snublestene til minde om Gunnar Johan Bomhoff og Ada Elvira Bomhoff er lagt, hvor familiens villa, plejede at stå. Den blev den 11. oktober 1944 sprængt i luften af tyskerne, men efter krigen vedtog kommunalbestyrelsen på Frederiksberg at give området ved ruinen af Bomhoff-familiens villa navnet Bomhoffs Have til minde om Gunnar Bomhoffs og hans families store indsats i Danmarks frihedskamp. På grunden blev der senere opført en etageejendom.

Helmer Bomhoff og Elisabeth Bomhoff boede i villaen på Langs Hegnet 28B i Kongens Lyngby, som flittigt blev brugt til illegalt logi flere modstandsfolk.

Startede som lokalt projekt

Ideen til snublesten kommer fra den tyske kunstner Gunter Demnig. Han lagde den første sten til minde om ofre for nazisternes forbrydelser i Köln i 1992.

Det, som startede som et lokalt projekt til minde om nogle enkelte ofre i Köln, har siden udviklet sig til Europas største decentrale mindesmærke. Det tyske ord, Stolperstein, oversat til snublesten på dansk, henviser til Demnigs intention om, at beskueren skal snuble over fortiden og blive påmindet om det menneske, som havde sin sidste frivillige bopæl på det sted, hvor stenen ligger.

I dag er der lagt over 74.000 snublesten i mere end 26 europæiske lande.

Foruden mandag er der i TV 2 Lorrys sendeområde siden 2019 blev lagt 31 snublesten i København, på Frederiksberg og i Gentofte. På kortet herunder kan du se hvor.

_

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik