Arkitekt og skuespiller blandt de nominerede til optimist-pris

Optimistiske kendte personer bliver senere på måneden hyldet for deres gode indstilling til livet, når kåringen af Årets Optimister finder sted.

Kan man som skuespiller vinde en Oscar for at være optimistisk og smile stort på trods af modgang i livet?

Nej.

Men man kan være heldig at vinde en af Årets Optimister, som i midten af januar uddeles til danske skuespillere og andre kendte personligheder, der formår at holde hovedet højt trods modgang. 

Bag prisen står Henrik Mathiasen, der håber på, at han med en optimistpris kan være med til at aflive lidt af andre folks pessimisme. 

- Hovedformålet er at inspirere folk til at være mere optimistiske. Alle oplever modgang i livet, og derfor har vi brug for inspiration. Det vil jeg gerne give med det her show. Der er nemlig så mange gode historier, som jeg gerne vil inspirere med, siger Henrik Mathiasen, der står bag den optimistiske pris.

Modgang er afgørende 

Årets Optimister uddeles hvert år i januar måned ved et stort award show.

I år er der otte priser i forskellige kategorier på højkant.

Sidste år modtog blandt andet kosmetolog Ole Henriksen, realitystjernen Linse Kessler og den nu afdøde dyne-konge Lars Larsen nogle af Årets Optimister. 

I år er nomineringerne lige så forskelligartede som sidste års vindere. Blandt de nominerede kan nævnes skuespilleren Bodil Jørgensen, arkitekten Bjarke Ingels og erhvervslederen Johan Bülow. 

De er indstillet til prisen på grund af flere ting, lyder det fra Henrik Mathiasen. 

- Der er to ting, der gør sig gældende. De skal have trodset modgang på eksemplarisk vis, og så skal de også have inspireret andre mennesker. Det er de to vigtigste ting.

For at vinde prisen er det ikke afgørende, at man er den bedste til sit fag, lyder det fra Henrik Mathiasen. 

- Man behøves for eksempel ikke være den bedste sportsstjerne eller skuespiller. Det er ikke det, der er vigtigt med den her pris. Det vigtigste er at inspirere med sin optimisme, siger han. 

Den fulde liste over de nominerede kan dog ikke offentliggøres endnu, oplyser Henrik Mathiasen. 

Årets Optimister 2019 bliver kåret ved et stort show den 18. januar 2020. 

Et udpluk af de nominerede til Årets Optimister 2019

  • Bodil Jørgensen
     
  • Bjarke Ingels
     
  • Marie Holm Laursen
     
  • Johan Bülow
     
  • Henriette Madsen
     
  • Linie 3
     
  • Preben Elkjær

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik