Grim borgmester-kamp trækker tråde til årets valg

Allerød var den kommune, der sidst fandt sin borgmester ved valget i 2013. Flere politikere fik smadret deres politiske liv på grund af brudte løfter og jagten efter magt.

Det var nær endt med, at Allerød havde fundet deres borgmester ved lodtrækning ved kommunalvalget i 2013.

Et politisk drama trak i langdrag og splittede politikere og partier ad, indtil den nuværende borgmester, Jørgen Johansen, K., blev valgt over to uger efter selve valget.

quote Vi går her i dag, fordi vi allesammen i Allerød er rædselsslagne, over det der er sket. At man kan sætte sit demokrati på spil på den her måde.

Allerød-borger under fakkeltog

Begivenhederne udspillede sig på en sti af løftebrud fra flere partier og politikere i Allerød. Dramaet startede allerede inden valget, hvor partierne Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance havde aftalt, at det største parti ville få borgmesterkæden om halsen.

De Konservative fik flest stemmer, og derfor burde Erik Lund, K., have vundet kampen om magten i Allerød. Men sådan skulle det ikke gå. 

Valgforbund ved årets valg

Løftebrud på løftebrud

Da stemmerne blev talt op, og Venstre kunne se borgmesterkæden glide ud af fingrene, valgte partiets spidskandidat, John Køhler, at bryde sit løfte. Med støtte fra S, SF, Rad. Ven., EL og DF kunne han nemlig blive borgmester.

- Når man springer fra en klokkeklar aftale, hvor der står, at det største parti tager borgmesterposten, så er det dybt utroværdigt, sagde Erik Lund til TV 2 Lorry 2013.

John Køhler erkendte, at han bevidst brød en aftale, men han så det som en tilbagebetaling for kommunalvalget i 2009, hvor K. tog borgmesterkæden for næsen af V., selvom partiet havde flest stemmer. 

Men her stoppede det ikke. DF's medlem valgte nemlig at droppe støtten vil Venstre, og dermed var der stemmelighed. Det fik Allerøds borgere på gaden med fakler for at demonstrere mod den politiske situation: 

- Vi går her i dag, fordi vi allesammen i Allerød er rædselsslagne, over det der er sket. At man kan sætte sit demokrati på spil på den her måde, sagde en borger til TV 2 Lorry i 2013.

Hårknuden gik op

Tungen på vægtskålen var Enhedslistens kandidat, der nægtede at pege på hverken Erik Lund eller John Køhler. Derfor kunne valget af borgmester have endt i lodtrækning, hvis ikke en socialdemokrat havde gået imod sit parti.

De Konservative tog selv tilløb til at løse den fastlåste situation ved at pege på en ny borgmesterkandidat, Jørgen Johansen, K., i stedet for Erik Lund.

quote På den anden side kan det måske også være en fordel ikke at være en del af de uskønne konstitueringsforløb og det gamle nag, der har hersket i byrådet.

Frederiksborg Amts Avis

Det fik den socialdemokratiske politiker, Lea Herdal, S., til at stemme imod sit parti og pege på den konservative politiker, som endte med borgmesterkæden.

- Jeg vil gerne sige undskyld til borgerne. Jeg er så ked af måden, det her er foregået på, sagde Jørgen Johansen, da han endelig blev borgmester. 

Karsten Längerich er formand for Venstre i Allerød og går nu efter borgmesterposten. 
Karsten Längerich er formand for Venstre i Allerød og går nu efter borgmesterposten. 
Foto: Venstre Allerød

Lea Herdal blev senere smidt ud af Socialdemokratiet, og har siden meldt sig ind i Alternativet. Erik Lund er gruppeformand i K, men er ikke længere partiets spidskandidat. John Køhler forsøger at komme i byrådet med lokallisten Borgerlig Velfærd.

Endnu engang står valget mellem V og K

Om konstitueringen også bliver dramatisk i år, er endnu ikke til at forudse. Spidskandidaten for Venstre, Karsten Längerich, er formand for partiforeningen, men sidder ikke i byrådet.

"En ulempe kan man mene, fordi der mangler kendskab til ham blandt vælgerne. På den anden side kan det måske også være en fordel ikke at være en del af de uskønne konstitueringsforløb og det gamle nag, der har hersket i byrådet", skriver Frederiksborg Amts Avis i en analyse i avisen.

Både Karsten Längerich og Jørgen Johansen har sagt, at de er klar til at acceptere nederlaget, hvis den anden vinder. Men i Allerød er den slags løfter før blevet brudt.

Disse tre sager afgør valget i Allerød:

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Bertel2

Bertel Haarder takker af: Her er 9 nedslag i hans lange karriere

20200917-173607-L-1920x1277we

Her er de 12 sager: Advokatundersøgelse afslører Frank Jensens krænkelser

20191107-180758-5-1920x1280we

Partier kræver brev i fredningssag tilbagekaldt: "Retssikkerheden er på spil"

Lejlighed altaner

Det kan blive sværere at få en altan i København

Allerød

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere