København og Frederiksberg dropper skøjtebaner i denne vintersæson

Coronasituationen forhindrer flere skøjtebaner i København i at åbne.

Havde du glædet dig til at snørre skøjterne og tage en susetur på en af Københavns skøjtebaner? Så må vi skuffe dig.

I år bliver der færre af slagsen. De kommunale skøjtebaner i hovedstaden er lagt på is af Kultur- og Fritidsforvaltningen, og Københavns Kommune kommer ikke til at sætte skøjtebaner op i den kommende vintersæson.

Det oplyser Kultur- og Fritidsforvaltningen til TV 2 Lorry.

Skøjteløb i storbyen har for vane at tiltrække større mængder af piruette-glade mennesker, og som med så meget andet i 2020 så skyldes beslutningen da også den aktuelle coronasituation, lyder det.

Løbet - eller skøjteløbet om man vil - er således også kørt for skøjtebanen i Enghaveparken på Vesterbro:

- Som konsekvens af covid-19 vil skøjtebanen i Enghaveparken ikke blive opsat i skøjtesæsonen 2020/2021 for at hindre sammenstimlen og mulig kødannelse, med de smittetal dette vil indebære, skriver Kultur- og Fritidsforvaltningen i en mail til TV 2 Lorry.

Skøjtebanen, der aldrig åbner

Det efterlader spørgsmålet om den omdiskuterede 400 meter lange skøjtebane på Genforeningspladsen i Københavns nordvestkvarter.

Skøjtebanen skulle have været frossen og klar i sæsonen tilbage i 2017, men den har fortsat ikke lagt is til københavnernes piruetter i sæsonen 2020.

Den åbner heller ikke i år. Faktisk kommer den aldrig til at åbne.

Kultur- og Fritidsudvalget oplyser nemlig, at man i stedet laver en spritny skøjtebane på Genforeningspladsen:

- Der er i Budget 2021 besluttet en planlægningsbevilling til etablering af en ny skøjtebane på Genforeningspladsen. Der er igangsat en planlægningsfase med Byggeri København, som forløber planmæssigt, lyder det.

Det er planen, at den nye skøjtebane skal stå klar til 2021-sæsonen - hvortil man jo kan knytte et håb om, at coronavirus på det tidspunkt vil være en saga blot, så skøjteelskere i København igen kan komme på glat is.

Flere kommuner dropper de kommunale skøjtebaner

Heller ikke den ikoniske skøjtebane på Frederiksberg Runddel åbner i denne sæson. Det fremgår af materialet fra et møde i Frederiksberg Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg i forrige uge.

Også den beslutning skyldes corona-situationen - det på trods af at forvaltningen har undersøgt mulighederne for at gøre skøjtebanen coronasikker.

- Set i lyset af den aktuelle udvikling i covid-19 og det aktuelle forsamlingsforbud på 10 personer, og at det vil være uhensigtsmæssigt, at Frederiksberg Kommune skaber et ”rum”, som lokker mange mennesker til at være tæt på hinanden, er det dog forvaltningens anbefaling, at der ikke etableres skøjtebane i 2020/2021, lyder det i referatet.

Anbefalingen understøttes af Frederiksberg Kommunes børne- og ungelæge.

Det fremgår desuden af referatet, at forvaltningen har spurgt flere af de andre store, danske kommuner, om de åbner skøjetbaner i år.

Her lød svaret, ifølgte forvaltningen, at foruden Københavns Kommune, så åbner hverken Aarhus, Aalborg eller Esbjerg deres kommunale skøjebaner i denne sæson.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

copenhagen historic grand prix

Trods aflysninger på stribe: Motorløb i København gennemfører historisk grandprix

20190918-113643-L-1920x1279we

playJubel på Det Kongelige Teater: Nu skal 70.000 tilskuere endelig se Hobbitten

befrielsesdagen webdok

Først befrielsen. Så jubelrusen. Og så hævnen

befrielsen den 5. maj

playStadsarkivet lancerer samling med personlige beretninger fra 2. verdenskrig

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere