Nyt undervisningsmateriale skal forebygge klimaangst hos børn

Vi snakker meget om klimaet, men det er sjældent i børnehøjde. Det skal der nu laves om på, så børnene udskifter bekymring med handlekraft.

Liam og Storm fra 1. klasse på Kirstinedalsskolen i Køge sår karse, som er en af opgaverne i det nye klimaklassesæt. Foto: Niels Knuth Winterfeldt / TV 2 Lorry

Selvom klimaforandringerne kan være en svær størrelse at forholde sig til - så er konsekvenserne noget, der gør indtryk. Også helt ned i 1. klasse.

- Isen smelter, forklarer Liam Jensen fra 1.a på Kirstinedalsskolen i Køge.

- Og måske de dyr, der har brug for kulde, vil blive truet, suppleres han er af klassekammeraten, Storm Jensen.

Studier viser, at mediernes massive fokus på konsekvenserne af klimaforandringerne risikerer at skabe en decideret klimafrygt hos vores børn. Det vil et helt nyt undervisningsmateriale til de yngste skoleelever lave om på.

- Meget af den kommunikation, der foregår omkring klimaet, er voldsom. Jeg har selv en søn, der blev bange for, at jorden skulle gå under, da han havde hørt om klimaforandringerne i nyhederne, siger Anja Enggaard, der er en af bagmændene bag det nye undervisningsmateriale.

Læs også Familie sorterer ni slags affald med smart gør-det-selv løsning

Hun er freelancer ved Ordet Fanger, som samler en lang række aktører inden for læseområdet. Her har man ønsket at bringe klimadebatten ned i øjenhøjde med børnene.

- Vi har haft fokus på, at børn skal kunne få en masse viden, så de kan omsætte frygt og frustrationer til handling og håb. For der ér håb, siger Anja Enggaard.

Opdrager på forældrene

Klimaklassesættet er målrettet 0. og 1. klasse, og det består foruden en stor billedbog og tegnebøger af et opgavehæfte med 20 forskellige opgaver, der håndgribeligt viser børnene, hvad klimaforandringerne kan få at betydning.

Blandt andet skal børnene så karse, hvor noget af karsen får almindelige vækstbetingelser, mens den øvrige karse enten oversvømmes, udtørres eller vandes med saltvand.

På Kirstinedalsskolen i Køge, hvor man som et af de første steder i landet har brugt det nye undervisningsmateriale, har eleverne i den grad taget undervisningen til sig.

- Der er forældre, der er kommet hen og har sagt 'Hov, hvad er der lige sket her? Mit barn stiller spørgsmålstegn ved, hvad jeg pakker maden ind i og vores forbrug af vand.' Så der er faktisk sket noget, hvor man får italesat nogle ting sammen, siger Jette Birgitte Klinkwort, der er pædagog på skolen.

På Kirstinedalsskolen i Køge er pædagog Jette Birgitte Klinkwort meget begejstret for det nye undervisningsmateriale. Foto: Niels Knuth Winterfeldt / TV 2 Lorry

Efterspørgslen på undervisningsmaterialer om klimaet er tilsyneladende stor. For i Region Hovedstaden har ikke færre end 90 procent af alle skolerne takket ja til de nye klimaklassesæt, der er blevet til i et samarbejde med energiselskabet Ørsted og Verdensnaturfonden.

- Vi ramte simpelthen bare lige ind et sted, hvor der var efterspørgsel efter noget godt og gennemarbejdet materiale, som kunne hjælpe læreren med at sætte det på skoleskemaet, og som kunne hjælpe eleverne til at forstå, hvad det er, vi voksne mennesker tale om med klimaforandringer hele tiden, forklarer Anja Enggaard fra Ordet Fanger.

Klimaforandringer skaber næststørst bekymring

Vi har selv her på TV 2 Lorry i forbindelse med vores serie Børnenes Danmark, som vi bragte tidligere på måneden, afdækket bekymringen for klimaforandringer blandt børn.

I et børnepanel med over 200 6. klasses-elever, spurgte vi, hvad deres største bekymring var. Her strøg klimaforandringer ind på en andenplads – over svar som krig og ikke at have venner. Kun sygdom i familien skabte større bekymring blandt børnene.

Og allerede på de små klassetrin er klimadebatten noget, der går ind hos børnene.

Ved I, hvem Greta Thunberg er?

- Ja, hun er en, der har skældt nogle voksne ud, svarer Karla Voxen fra 2.b på Kirstinedalsskolen i Køge, mens klassekammeraten Emily La Cour supplerer:

- Er det ikke fordi, de ikke passer godt på naturen?

Læs også Klimaaktivister blokerer McDonald's på Frederiksberg

Målet om at skabe håb og handlelyst hos de unge mennesker var afgørende for Gentofte-virksomheden Ørsteds engagement i projektet, fortæller energiselskabets underdirektør, Filip Engel.

- En af de største barrierer for at gøre noget ved klimaproblemerne er sådan set opfattelsen af, at der ikke er så meget, vi kan gøre. Men der er rigtig meget, vi kan gøre. For eksempel er det i dag billigere at stille grøn energi op end sort energi, siger han.

Tre gode råd til hvordan man snakker om klimaforandringer med sit barn

1) Tag udgangspunkt i, hvor børnene er. Helt konkret, hvad er det for nogle spørgsmål de har? Og undgå at overøse dem med ens egne bekymringer.

 

2) Gør noget konkret sammen med børnene. Det kan være at sortere affaldet efter aftensmaden. Plastic et sted og organisk affald et andet sted.

 

3) Prøv at pege på nogle af de gode ting, der sker, og som gør, at vi kan gøre noget ved klimaforandringerne. For eksempel at der er masser af vindmøller og solceller, og at det er en del af løsningen.

 

Kilde: Filip Engel, underdirektør, Ørsted.

Dansklærerne vil også være med

Selvom man måske skulle tro, at klimaundervisning alene lå i naturfagene, så er det faktisk Dansklærerforeningen, der har haft en finger med i udviklingen af materialet. For koblingen mellem forsøg og den medfølgende billedbog, tror man, giver pote.

- Den kobling det giver at lave nogle forsøg og koble det sammen med sprog er, at det så at sige stiger eleverne til hovedet. Det bliver en del af deres tankevirksomhed og refleksion, og den refleksion kommer så ind i en ramme, når du putter det ind i en bog, siger Jens Raahauge, der er formand for Dansklærerforeningens Hus.

Det er den københavnerbaserede organisation Ordet Fanger, der er primus motor på det nye undervisningsmateriale. Foto: Jens Jacob Juulsager / TV 2 Lorry

Udover at der i billedbogen er placeret en statue af H.C. Ørsted på torvet, har energiselskabet ikke lagt bånd på udviklingen af materialet.

Derfor ser Dansklærerforeningen heller ikke noget problem i, at en kommerciel virksomhed bidrager til undervisningsmaterialet i folkeskolen.

- Der har været et armslængdeprincip. Ørsted har sagt, vi skulle lave noget, der kan bruges til 0.- og 1. klasses børn, og det skal være fagligt holdbart, og så har vi gjort det på vores måde, siger Jens Raahauge.

På Kirstinedalsskolen i Køge sætter klimaugen stadig sine aftryk med plancher om alt fra toiletskyllets vej gennem rensningsanlægget til FN's 17 verdensmål, mens eleverne i 0. klasse i frikvarteret spiller med en bold, som de har lavet af et par aflagte strømper og en plasticpose.

Læs også De eldrevne havnebusser i Københavns Havn bliver forsinkede

Men aftrykkene kan også findes hos eleverne selv, der efter deres klimauge måske ligefrem kan lære deres forældre en ting eller to.

- Jeg har lært, at hvis min mor og far er i gang med at smide en plasticpose ud, vil jeg sige 'stop' og i stedet bruge den til noget, siger Emmelie Krista Næsby Brasen fra 0.a.

På landsplan er det flere end 60.000 børn, der i den kommende tid vil få undervisning med udgangspunkt i de nye klimaklassesæt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik