Køge Kommune vil opspore sygdom med algoritme

Med en forventet millionbevilling fra finansloven håber Køge Kommune at kunne medvirke til at udvikle et it-værktøj, der kan opspore sygdom hos ældre i risikogruppen.

Rundt om i Danmark bliver mange borgere over 65 år indlagt med sygdomme, der potentielt kunne forebygges i den kommunale ældrepleje. Foto: Ida Guldbaek Arentsen/Ritzau Scanpix

Hvordan kan man som ældre borger være sikker på, at man får den rigtige sundhedsfaglige behandling på det rigtige tidspunkt? 

Det håber Køge Kommune, at data opsamlet af sundhedspersonalet kan gøre opmærksom på.

For de sundhedsmedarbejdere, der til daglig kommer hos ældre borgere, der har brug for hjælp i hjemmet, kan det være svært at vurdere, hvornår der eksempelvis er behov for et lægetjek. 

Læs også Ældretallet stiger – mens der er færre sosu'ere i kommunerne

Rundt om i Danmark bliver mange borgere over 65 år indlagt med sygdomme, der potentielt kunne forebygges i den kommunale ældrepleje – indlæggelser, der ud over at være dyre også kan føre til funktionsnedsættelser og tab af livskvalitet hos den enkelte borger. 

I dag har vi dedikerede medarbejdere, men de har ikke det fulde overblik over borgernes sundhedstilstand– til dels fordi der er oplysninger, som er fortrolige

Formand for Ældre- og Sundhedsudvalget, Bent Sten Andersen (Soc.dem)

Det nye projekt – med Køge Kommune i spidsen – skal bidrage til at gøre medarbejderne opmærksomme på borgere, der kan være i særlig risiko for at udvikle sygdom i en grad, der kræver indlæggelse. Projektet er endnu ikke endeligt besluttet, men forventes vedtaget med finansloven 2021, skriver Køge Kommune i en pressemeddelelse.

Forventes igangsat næste år

Projektet forventes igangsat næste år med en bevilling på 4,8 millioner kroner fra den statslige Investeringsfond for nye teknologier og digitale velfærdsløsninger.

Læs også Tre kommuner har så store velfærds-vanskeligheder, at de nu får særtilskud

Løsningen skal basere sig på en række statistiske analyser af data, der skal lede til udviklingen af en såkaldt algoritme. Der bliver altså ikke tale om, at enkelte borgere skal udlevere oplysninger– men alene at sikre, at de eksisterende data bliver brugt i stor skala.

Et tænkt eksempel er, hvis en borger har været indlagt med en sygdom, som typisk giver tilbagefald. Den kommunale medarbejder vil blive gjort opmærksom på, at borgeren er i særlig risiko – uden at der deles oplysninger om specifikke sygdomme eller personlige data. Dette opmærksomhedspunkt kan så give anledning til et ekstra tjek af den kommunale sygeplejerske og måske af egen læge.

- I dag har vi dedikerede medarbejdere, men de har ikke det fulde overblik over borgernes sundhedstilstand – til dels fordi der er oplysninger, som er fortrolige. Det skal de blive ved at være. Men ved at udvikle et digitalt værktøj, som ved hjælp af en stor mængde data kan skabe en algoritme, som evner at genkende nogle mønstre i data – kan vi blive bedre til at forudse, hvornår en borger eksempelvis er i særlig risiko for at skulle indlægges og efterfølgende iværksætte en forebyggende indsats. Et sådant udviklingsarbejde, der kan være med til at sikre den rigtige indsats på det rigtige tidspunkt og øge borgernes livskvalitet, er vi stolte af at kunne være med til i Køge Kommune, siger formand for Ældre- og Sundhedsudvalget, Bent Sten Andersen (Soc.dem), i en pressemeddelelse.

Tæt samarbejde med hospital

Projektet skal udformes i et tæt samarbejde mellem Køge Kommune, som projektejer, og Sjællands Universitetshospital.  Præcis hvordan og hvilke data, der skal indsamles for at det nye værktøj kan fungere optimalt - eller hvordan og hvornår sundhedsmedarbejderne efterfølgende skal informeres om, at en borger er i øget risiko, skal afklares i selve udviklingen af projektet.  

Læs også Ny budgetaftale i Region Sjælland styrker akutberedskab i yderområder

Udviklingsprojektet forventes opstartet i begyndelsen af 2021 og forventes afsluttet i 2022. Målet er, at værktøjet skal samarbejde med det nuværende kommunale EOJ-system, (Elektronisk Omsorgsjournal) der i dag bruges af sygeplejersker, sosu-assistenter og sosu-hjælpere.

Derefter er målsætningen, at erfaringen fra udviklingen af det nye værktøj kan udbredes til landets øvrige kommuner. 



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik