Svensk minister afviser dobbeltmoral i kritik af dansk slamdumping ved Lynetteholm

Vores svenske naboer har kritiseret dumpningen af slam fra byggeriet af Lynetteholm, men har selv givet tilladelse til en dumpning, der er næsten ti gange større. Minister afviser kritikken.

Moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt. Sådan kan man fristes til at omtale svenskernes forhold til dumpning af slam i havet. 

Vores naboer på den anden side af Øresund har nemlig været ude med riven i forhold til dumpningen af 2,3 millioner kubikmeter slam på to klappladser ved Køge Bugt fra byggeriet af Lynetteholm i København. 

Det forhindrer dog ikke svenskerne i selv at dumpe slam. 

Arkivbillede af havnen i Luleå i Sverige, der snart skal udvides og uddybes. I den forbindelse er der givet tilladelse til at dumpe mere end 21 millioner kubikmeter havbundsmateriale.
Arkivbillede af havnen i Luleå i Sverige, der snart skal udvides og uddybes. I den forbindelse er der givet tilladelse til at dumpe mere end 21 millioner kubikmeter havbundsmateriale.

Faktisk har man i Sverige givet tilladelse til et projekt, der indebærer næsten ti gange så meget slam i havet som Lynetteholm-projektet ud for København. 

Det er blevet bemærket hos udviklingsselskabet By & Havn, der er Lynetteholms bygherre. 

- Vi har i Danmark og Sverige en fælles opgave med at sørge for, at der ikke bliver forurenet for meget, og at vi ikke forstyrrer havmiljøet. Vi har haft en fin forhandling med svenskerne, og de har været kritiske - også uden at komme med noget, der kunne udfordre vores beregninger, vil jeg sige.

- Vi troede så, at de også fejede for egen dør. Det gør de så ikke i samme omfang. De er mere kritiske overfor os, end de er selvkritiske, lyder det fra bestyrelsesformand Pia Gjellerup.   

21,1 millioner kubikmeter slam

Dumpning i havet er i udgangspunktet forbudt i Sverige, men en rapport fra Stockholms Universitet har for nylig påvist, at myndighederne i perioden fra 2015 til 2019 alligevel har givet dispensation til at dumpe i alt knap 31 millioner kubikmeter slam. 

Det er cirka dobbelt så meget, som der ifølge Miljøstyrelsen er dumpet i samme periode i Danmark - nemlig godt 15 millioner kubikmeter slam. 

Hvis man dykker ned i rapporten fra Stockholms Universitet, så er der især et enkelt projekt, der stikker ud. Nemlig Luleå Havn i det nordlige Sverige. Her skal sejlrenderne udvides og uddybes, og så skal der graves ud til en helt ny "djuphamn" - altså en dyb havn. Den skal være 16,85 meter dyb ved kajen.  

Projektet hedder Malmporten, og det er endnu ikke for alvor gået i gang, men der er allerede givet tilladelse til dumpning af 21,1 millioner kubikmeter slam i forbindelse med projektet. 

Det er altså langt mere end dumpningen fra Lynetteholm på 2,3 millioner. 

"Vi kritiserer ikke dumpningen i sig selv"

I marts sendte den svenske klima- og miljøminister Annika Strandhäll (S) et brev, hvor hun mere eller mindre beordrede dumpning af slam fra Lynetteholm på klappladser ved Køge Bugt stoppet. Klappladserne ligger få kilometer fra den svenske søgrænse. 

Forligskredsen af politiske partier bag Lynetteholm har efterfølgende præsenteret en såkaldt tilpasningsaftale, der indebærer et stop for dumpning. 

Ifølge tilpasningsaftalen skal havbundsmateriale, der fremover bliver gravet op, indbygges i selve Lynetteholm og altså ikke dumpes ved Køge Bugt. En metode, der koster mere end dumpning, og som betyder, at opførelsen af Lynetteholm - der er tænkt som stormflodssikring af København fra nord - bliver forsinket.

- Jeg synes, det er rigtig godt, at dumpningen er blevet stoppet, og jeg er meget glad for, at den danske regering og den danske transportminister Trine Bramsen virkelig har lyttet til os. Hun har ringet mig op, og vi har diskuteret det her, og jeg ser frem til en fortsat god dialog, lyder det i dag fra Annika Strandhäll. 


Vi kan læse i en rapport fra Stockholms Universitet, at I i Sverige selv har tilladt et projekt med en dumpning på 21,1 millioner kubikmeter. Altså ti gange så meget som Lynetteholm. Hvordan hænger det sammen?

- Fra svensk side har vi jo ikke kritiseret dumpningen i sig selv, vi har kritiseret klappladserne, fordi vi mener, at de er dårligt valgt. De ligger jo tæt på et svensk Natura 2000-område, der hedder Falsterbohalvøen, hvor der findes et meget værdifuldt marint miljø. Jeg har naturligvis ikke nogle synspunkter angående dumpning generelt i Danmark, lyder det fra den svenske klima- og miljøminister. 

Kan du forstå, hvis der er nogle i Danmark, der synes, det er dobbeltmoralsk, at I peger fingre af vores dumpning, når I selv dumper så meget?

- Nej, det kan jeg faktisk ikke. Problematikken omkring Køge Bugt og Falsterbohalvøen har været velkendt hele tiden. Det er et meget problematisk sted at dumpe den her type havbundsmateriale. Det er jo også derfor, at man i Danmark har valgt at lave det om. Under normale omstændigheder må I i Danmark dumpe, hvor I nu vælger at gøre det, men i dette tilfælde var stedet bare virkelig dårligt valgt, afslutter Annika Strandhäll.  

Brevet fra den svenske klima- og miljøminister Annika Strandhäll (S) er adresseret til den danske miljøminister Lea Wermelin (S) og den danske transportminister Trine Bramsen (S).
Brevet fra den svenske klima- og miljøminister Annika Strandhäll (S) er adresseret til den danske miljøminister Lea Wermelin (S) og den danske transportminister Trine Bramsen (S).

TV 2 Lorry har forsøgt at få et interview med transportminister Trine Bramsen (S), da hun er ansvarlig for anlægsloven og tilpasningsaftalen for Lynetteholm, men hun har ikke ønsket at stille op.

Herunder kan du se TV 2 Lorrys dækning af sagen:

Her på TV 2 Lorry fortalte vi i går, at selvom svenskerne har fået stoppet dumpningen af slam fra byggeriet af Lynetteholm, så dumper de selv meget mere end Danmark. Faktisk mere end dobbelt så meget. I dag kan vi så afsløre, at svenskerne blandt andet har givet tilladelse til en dumpning, der indeholder næsten ti gange så meget slam, som det var tilfældet med Lynetteholm.