Sverige fik stoppet dumpning fra Lynetteholm - men dumper selv langt mere end Danmark

Kritik fra Sverige har spillet en stor rolle for den politiske beslutning om at stoppe dumpning af slam fra Lynetteholm. Sverige dumper dog også selv - endda i større omfang end Danmark.

Der skal ikke dumpes mere slam fra Lynetteholm på klappladser ved Køge Bugt.

Sådan lød det for et par uger siden fra forligskredsen, der står bag den kommende kæmpestore halvø i København.

Det er især kritikken fra den anden side af Øresund, der giver anledning til at ændre Lynetteholmsprojektet. Ikke mindst fordi den svenske miljøminister, Annika Strandhäll (S), i et brev i marts udtrykkeligt beder om, at der bliver fundet en anden metode til bortskaffelse af slammet fra Lynetteholm. 

aftalen står der, at partierne "ønsker at tilpasse projektet i lyset af de bekymringer, der har været rejst om konsekvenserne af klapning. Den gennemførte miljøkonsekvensvurdering giver ikke anledning til bekymring, men der har været rejst opmærksomhed om klapning fra de svenske myndigheder og andre aktører (...)".

Med tilpasningsaftalen har svenskerne fået deres vilje.

De havbundsmaterialer, der fremover bliver gravet op, skal indbygges i selve Lynetteholm - og altså ikke dumpes ved Køge Bugt. En metode, der koster mere end dumpning og som betyder, at opførelsen af Lynetteholm bliver forsinket. 

quote Det er ligeså dumt. Vi er ikke bedre.

Michael Palmgren, leder af Marint Kunskapscenter

Nu viser det sig dog, at Sverige selv tillader dumpning af havbundsmaterialer. Faktisk bliver der i Sverige dumpet dobbelt så meget som i Danmark.  

Sverige dumper langt mere slam fra havbunden end Danmark.
Sverige dumper langt mere slam fra havbunden end Danmark.

Dobbelt så meget i Sverige

Dumpning i havet er i udgangspunktet forbudt i Sverige, men en rapport fra Stockholms Universitet har for nylig påvist, at myndighederne giver mange dispensationer. 


I rapporten kan man læse, at der i perioden fra 2015 til 2019 er givet dispensation til at dumpe knap 31 millioner kubikmeter havbundsmateriale i Sverige. Næsten halvdelen af dispensationerne er givet i Skåne. 

- Jeg oplever, at den dumpning, der udføres i Sverige, i ganske stor udstrækning er baseret på et meget smalt grundlag. De gange, hvor man har dumpet i Sverige, der burde man have lavet en større bedømmelse af de eventuelle miljøproblemer, og man burde have gjort det, inden man besluttede sig for at dumpe, lyder det fra Peter Bruce, der har en doktorgrad i marin ekotoxikologi og er hovedforfatter på rapporten fra Stockholms Universitet. 

Til sammenligning er der ifølge Miljøstyrelsen i samme periode dumpet godt 15 millioner kubikmeter havbundsmateriale i Danmark.

Et skib dumper slam fra Lynetteholm ved Køge Bugt den 26. februar 2022.
Et skib dumper slam fra Lynetteholm ved Køge Bugt den 26. februar 2022.
Foto: Miljøorganisationen NOAH

Dumpningen fra Lynetteholm på klappladserne ved Køge Bugt ville i sig selv udgøre 2,3 millioner kubikmeter, men det er altså blevet standset på et tidligt tidspunkt. 

Kunne et projekt med dumpning af to millioner kubikmeter havbundsmateriale blive tilladt i Sverige?

- Jeg har set eksempler på, at det er blevet tilladt, så det er slet ikke umuligt, at det også kunne blive tilladt i fremtiden, fortæller Peter Bruce. 

"Vi er ikke bedre"

Det er velkendt, at dumpning af havbundsmateriale kan være et miljøproblem, da bunddyr og planter ved klappladsen bliver dækket til af slam.

Derudover kan havbundsmateriale indeholde næringsstoffer og tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer, der ved dumpning bliver placeret et nyt sted.

Det er blandt andet tilfældet med slammet fra Lynetteholm. 

- Man flytter havbundsmateriale fra en placering, hvor der er flere hundrede års lagring af giftigt affald, og hvor der er masser af tungmetaller, og så flytter man det til et sted, hvor havmiljøet er godt. Jeg er faktisk meget glad for, at det er blevet stoppet, lyder det fra Michael Palmgren, der er leder af Marint Kunskapscenter i Malmø og modstander af Lynetteholm. 

Han har også læst rapporten, hvor det bliver påvist, at svenske myndigheder på fem år har givet dispensation til dumpning af knap 31 millioner kubikmeter slam i Sverige. 

- Det er ligeså dumt. Vi er ikke bedre. Det er bare det, at vi er nu i 2022, og vi kan gøre det bedre for miljøet ved ikke at foretage den dumpning (ved Lynetteholm red.), lyder det.

Svenske myndigheder har jo som bekendt kritiseret dumpningen fra Lynetteholm i havet ved Køge Bugt. Synes du, der er et element af dobbeltmoral i det, når Sverige selv dumper så meget? 

- Jeg har det sådan... vi må stoppe det. Bare fordi vi dumper, så må I også dumpe, og bare fordi I dumper, så må vi også dumpe eller hvad? Det er jo på børnehaveniveau. Vi må sammen tage hånd om vores havmiljø, og det gør vi ikke ved at se havet som en dumpningsplads - et sted, hvor vi skiller os af med ting, afslutter Michael Palmgren. 

TV 2 Lorry arbejder på at få et interview med den svenske miljøminister, Annika Strandhäll (S), men det er ikke lykkes at få interviewet i hus inden artiklens deadline.

Brevet fra den svenske klima- og miljøminister Annika Strandhäll (S) er adresseret til den danske miljøminister Lea Wermelin (S) og den danske transportminister Trine Bramsen (S).
Brevet fra den svenske klima- og miljøminister Annika Strandhäll (S) er adresseret til den danske miljøminister Lea Wermelin (S) og den danske transportminister Trine Bramsen (S).