Risiko for alvorlige fejl på plejehjem: Her var chefer for dårlige til at fortælle ansatte om coronaregler

En evaluering fra Københavns Kommune viser, at man i vid udstrækning har formået at skærme ældre under covid-19-pandemien, men at kommunen på visse områder har været utilstrækkelige - og det kunne øge risikoen for alvorlige fejl. 

Der kan have været øget risiko for, at ældre borgere på blandt andet plejehjem i Københavns Kommune kan have været udsat for “alvorlige fejl” under covid-19-pandemien, fordi chefer ikke har været gode nok til at fortælle medarbejdere om de nyeste corona-regler. 

Det fremgår af en evaluering, som Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har lavet af kommunens covid-19-beredskab.

Evalueringen skal diskuteres på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde torsdag, hvor Dansk Folkepartis udvalgsmedlem, Carl Christian Ebbesen, vil se med stor alvor på sagen. 

- Det er et svigt af de mennesker, der skal plejes, men det er også et svigt af personalet, at de ikke får klar instruks om, hvordan de skal klare tingene, siger Carl Christian Ebbesen til TV 2 Lorry. 

quote Det er et svigt af de mennesker, der skal plejes

Carl Christian Ebbesen (DF)

Evalueringen skulle finde ud af, i hvor høj grad det er lykkedes at begrænse smittespredning. Overordnet viser evalueringen, at kommunen "i vid udstrækning har formået at skærme de ældre." Samtidig peger evalueringen både på gode erfaringer og på forhold, der skal arbejdes med frem mod anden fase af pandemien.

Koks på Sølund

I alt er 7.748 personer blevet smittet med coronavirus i Københavns Kommune, der indtager 10. pladsen på listen over antal smittede i forhold til indbyggertal - kun overgået af ni vestegnskommuner. 

Plejehjemmet Sølund på Nørrebro er et af de plejehjem i Danmark, der har været hårdest ramt af coronavirussen. Her var 16 ud af 160 beboere i april døde med covid-19. 

Dengang kunne B.T. afsløre, at brugte og ubrugte værnemidler lå rodet sammen på en beboers toilet, og plejehjemmet fik skarp kritik af en ekspert, der mente at det var med til øge smittespredning. 

Kommunen erkendte fejlen, og Signe Grauslund, områdechef Nord i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i København, skrev i en mail til B.T.:

“Jeg har nu sammen med ledelsen af Sølund sikret, at alle 220 medarbejdere igen gennemgår alle aktuelle instrukser og vejledninger en ekstra gang, og at alle medarbejdere i alle vagtlag er orienteret om og forstår og kan anvende instrukserne i praksis.”

Artiklen fortsætter efter billedet...

Plejecenter Sølund
Plejecenter Sølund
Foto: TV 2 Kosmopol

Øger risikoen for alvorlige fejl

Den nye evaluering viser netop problemer i forhold til information til medarbejdere - ikke bare på Sølund, men også generelt i Københavns Kommune. 

Under afsnittet “utilstrækkelig systematik i implementeringen af skiftende retningslinjer og vejledninger” kan man læse, at:

"De gældende retningslinjer blev formidlet til enhederne igennem en daglig mail, som blev udsendt om eftermiddagen/aften," står der i evalueringen.

Det fremgår af evalueringen, hvordan ledere har fortalt medarbejdere om coronaregler på vidt forskellige måder.

Nogle har gennemgået regler på gruppemøder og nogle har gjort det mundtligt på morgenmøder, for derefter at lægge nye regler i en mappe, som medarbejdere selv skulle kigge i. Nogle ledere har slet ikke informeret om nye retningslinjer:

"Der ses også enkelte tilfælde, hvor retningslinjer ikke er blevet formidlet videre fra ledelse til medarbejdere, ligesom nogle medarbejdere beskriver at have manglet den kollektive orientering og muligheden for at stille spørgsmål."

"Det har betydet, at ikke alle medarbejdere, som vi har interviewet, har følt sig klædt på til at arbejde efter retningslinjerne."

Evalueringen viser ikke egentlige brud på retningslinjer, lyder det. Men:

“Vi bemærker, at det er en sårbarhed, når ansvaret for implementering af hyppigt skiftende retningslinjer lægges over til den enkelte enheds- eller afdelingsleder. Det øger risikoen for alvorlige fejl, især i en langvarig pandemi, hvor ledelsesopgaven er massiv.”

Carl Christian Ebbesen fra Dansk Folkeparti mener, at sundheds- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling (SF), ikke har haft nok fokus på at sikre, at retningslinjer blev implementeret ordentligt. Og det er "kritisk," mener han. 

- Hendes opgave er at sørge for, at hun har de embedsmænd, der skal til for at lede en forvaltning. Det skaber jo en risiko for, at folk dør på plejehjem. Her er det ikke et spørgsmål om at blive smittet, men et spørgsmål om liv eller død, siger Carl Christian Ebbesen. 

Artiklen fortsætter efter billedet...

Sundheds- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling (SF).
Sundheds- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling (SF).
Foto: TV 2 Kosmopol

Opmærksom på fejl

Sisse Marie Welling oplyser, at Københavns Kommune er en stor organisation, hvor nye nationale retningslinjer fra myndighederne nogle gange først er indløbet meget sent i forhold til, hvornår de gjaldt fra. Og så kan det være svært med kort varsel at nå ud med information til alle sosu’er i kommunen. 

- Man må sige helt ærligt, at det har været en meget svær situation. Jeg er ansvarlig for 10.000 medarbejdere, og vi har gjort det så godt som muligt. Jeg tror, det er svært at finde andre organisationer af lignende størrelse, hvor det har været så struktureret som hos os, siger Sisse Marie Welling. 

Hun understreger, at det er vigtigt, at alle led i organisationen kender de nye retningslinjer.

- Det er klart, at jeg er meget opmærksom på, at de fejl, der blev begået i foråret, ikke sker igen.

Hun fortæller, at det på Sølund og Dronning Ingrids Hjem, hvor coronasmitten ramte først, var svært at komme af med covid-19 igen. 

- Vi har lært af det, der skete, og vi er i dag ikke det samme sted, siger Sisse Marie Welling. 

På spørgsmålet om B.T.’s afdækning af sagen om Sølund-badeværelset, der var rodet til med brugte og ubrugte værnemidler, svarer hun:

- Ja, der er begået fejl på Sølund, og det har vi anerkendt. Vi kunne i starten af epidemien ikke få testet borgere, der havde symptomer. Det var også svært, at borgere, der var syge med covid, blev hjemsendt fra sygehusene til at dø på Sølund. Sundhedsmyndighederne sagde heller ikke, hvor lang tid, borgerne skulle isoleres. På Sølund så vi også eksempler på, at ikke alle ældre blev syge. Nogle var raske smittebærere, og det fortalte vi sundhedsmyndighederne, siger Sisse Marie Welling. 

I faktaboksen herunder kan du læse flere af evalueringens konklusioner:

Det viser evalueringen

  • Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har i vid udstrækning formået at afskærme de mest sårbare ældre i København for covid-19.
  • Smittespredningen på plejehjem har været begrænset
  • Der har ikke været overdødelighed i perioden set i forhold til de foregående år
  • Smitteudviklingen på kommunens plejehjem har fulgt samme udvikling som resten af landet.
  • Udbrudshåndteringen er blevet styrket undervejs
  • Senere udbrud er mindre og kortvarige.
  • Der er nu klare og enkle arbejdsgange ved udbrud, og at det er tydeligt for plejehjemmene, hvordan de skal agere.
  • Enhederne føler sig godt støttet af de forskellige centrale funktioner, og de vurderer, at de i altovervejende grad kan efterleve retningslinjerne, som opleves som overskuelige.
  • Organisationen fik i løbet af de første uger etableret en kriseorganisation, som har sikret høj hastighed i beslutninger
  • Hygiejneorganisationen er blevet styrket til at understøtte enhederne i at håndtere udbrud og have fokus på forebyggelse

 

Udfordringer, der kræver fortsat fokus:

  • Værnemiddelsituationen er på nuværende tidspunkt stabil, men markedet for værnemidler kan igen blive presset. Der skal derfor sikres lagerbeholdning.
  • Covid-19 har styrket organisationens hygiejnefokus. Det er dog afgørende at dette fokus fastholdes fremover, både på enhederne og centralt, også når andre dagsordener igen fylder.

 

 

Udfordringer, der fremadrettet skal håndteres:

  • Evalueringen har påvist variation i, hvor systematisk enhederne har fået formidlet og implementeret retningslinjer i alle vagtlag. I nogle tilfælde lægges der relativt meget ansvar på medarbejderne for selv at opsøge og forstå gældende retningslinjer. Det medfører risiko for alvorlige fejl, fordi der kan opstå forskellige forståelser af retningslinjerne. Enhederne bør derfor støttes i implementering og fastholdelse af arbejdsgange, der skal forebygge smitte.
  • Københavns Kommune har på nogle områder af forsigtighedshensyn været mere restriktive end Sundhedsstyrelsen. Det har til tider har været vanskeligt at forstå for borgere og pårørende. På andre områder har borgere og pårørende haft vanskeligt ved at forstå sundhedsmyndighedernes retningslinjer i lyset af de øvrige anbefalinger i samfundet. Det gælder blandt andet hjemmeplejens brug af mundbind. Der er derfor brug for et større fokus på at identificere og kommunikere praksisser, der kan skabe tvivl og utryghed hos borgere og pårørende.
  • Der bør fremadrettet udarbejdes en egentlig pandemiberedskabsplan, som tager højde for de skiftende scenarier, der opstår i en langvarig pandemi, og som hænger sammen med andre myndigheders beredskabsplaner.
  • Covid-19 har krævet en massiv arbejdsindsats fra både medarbejdere og ledere over en længere periode. En beredskabsplan som skitseret ovenfor vil kunne bidrage til en mere bæredygtig udnyttelse af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens leder- og medarbejderressourcer.

 

 

Kilde: Sundheds - og Omsorgsforvaltningen


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik