Antallet af corona-smittede i Danmark er nu oppe på 35, og samtidig bliver antallet af personer i karantæne højere for hver dag, der går.
Søndag kom det blandt andet frem, at en patient på Nordsjællands Hospital Hillerød er blandt de smittede.
Jeg er bekymret på branchens vegne
Samtidig har corona-frygten nu spredt sig blandt turisterne, som udebliver og aflyser reservationer i København, oplyser Wonderful Copenhagen til TV 2 Lorry.
- Branchen bliver mere og mere ramt. Vi tager det her meget seriøst. Det er en alvorlig situation, hvor vi alle sammen har et ansvar for at følge myndighedernes anbefalinger, siger administrende direktør for Wonderful Copenhagen, Mikkel Aarø-Hansen.
Aflyst og udskudt
Hos turismeorganisationen er det endnu for tidligt at sætte konkrete tal på konsekvenser, men brancen har fuldt fokus på den negative udvilkling.
- Vi oplever aflysninger, og færre der rejser. Kongresser, konferencer bliver udskudt, aflyst og det påvirker selvfølgelig den omsætning, der er i turismebranchen, negativt, siger han.
Han fortæller, at turismebranchen i hovedstaden skaber 60.000 jobs og normalt omsætter for 50 milliarder.
- Der er en masse jobs og omsætning på spil. Jeg er bekymret på branchens vegne, fordi vi ved, at folk rejser mindre, og det er den branche, der bliver påvirket allermest, siger Mikkel Aarø-Hansen.
Wonderful Copenhagen forbereder lige nu, hvordan branchen bedst muligt kommer tilbage efter corona.
- Vi, Wonderful Copenhagen, har et ansvar i at forberede nogle aktiviteter, så vi kan markedsføre hovedstaden igen med lidt mere tryk og lidt mere målrettethed, så vi står stærkere bagefter, siger han.
Taxabranchen er også ramt
Også flere taxaselskaber mærker en nedgang. Antallet af kørsler som følge af frygten for corona-smitte er faldende - især antallet af ture til og fra lufthavnen. Det kunne TV 2 Lorry fortælle fredag.
- Det har påvirket kørslen negativt. Særligt omkring lufthavnen, hvor rejseaktiviteten er sat ned til absolut nødvendige, sagde Rasmus Krochin, der er kommunikationschef hos DanTaxi.
Vi er noget bekymrede for den kommende turistsæson og om turisterne udebliver
Hos taxaselskabet 4 x 27 frygter man, at frygten for coronavirus kommer til at påvirke turismesæsonen til sommer.
- Vi mærker, at aktiviteten er gået ned. Særligt omkring lufthavnen. Vores trafik følger normalt lufthavnens og hotellernes en til en. Så når de er i vækst eller falder, gør vi også, siger Thomas Petersen, der er administrerende direktør i 4 x 27.
- Vi er noget bekymrede for den kommende turistsæson og om turisterne udebliver – eksempelvis fra krydstogterne, siger han.
Taxa 4 x 35 oplyser i et skriftligt svar til TV 2 Lorry, at januar og februar har været nogenlunde på niveau med sidste år, mens antallet af kunder de første dage i marts har været lavere.
Hvad kan man selv gøre
Mange aflyste arrangementer
Herunder kan du se, hvilke arrangementer i TV 2 Lorrys område, der er påvirket af frygt for coronasmitte:
Aflyste arrangementer:
Afholdes med begrænset antal mennesker:
Udskudte arrangementer: