En patient på Nordsjællands Hospital Hillerød er smittet med coronavirus.
Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed og Region Hovedstaden i en pressemeddelelse og på et pressemøde søndag formiddag.
Patienten har været indlagt siden fredag eftermiddag med symptomer på lungebetændelse.
Men lørdag blev patienten testet positiv for COVID-19 og blev straks isoleret.
Patienten på Nordsjællands Hospital Hillerød er dermed nummer 28 coronasmittede i Danmark.
Kortlægger smitte
Styrelsen for Patientsikkerhed er nu i gang med at kortlægge patientens færden og vurdere, hvem der skal sættes i karantæne, siger Anne-Marie Vangsted, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, i pressemeddelelsen.
- Indtil videre har Nordsjællands Hospital Hillerød meddelt os, at de har sendt de ni medarbejdere, som har været i tæt kontakt med den smittede, hjem i karantæne, har opsporet patienter, der har haft tæt kontakt med den smittede, og har isoleret de patienter, der potentielt kan være smittet.
Sygeplejersker, to læger, en sekretær og en bioanalytiker er blandt de ni hjemsendte, oplyser hospitalet på et pressemøde ifølge Ritzau.
Artiklen fortsætter efter faktaboksen...
Hvad kan man selv gøre
Fik maske på
Før isolationen har patienten befundet sig på akutmodtagelsen på Nordsjællands Hospital Hillerød.
Da hospitalet fik mistanke om COVID-19, blev patienten straks isoleret, og da den positive prøve lå klar, blev patienten overført til Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet, oplyser Jonas Egebart, vicedirektør på Nordsjællands Hospital Hillerød.
- Det skal nævnes, at allerede ved ankomst til hospitalet, blev patienten og en ledsager påsat maske på grund af luftvejssymptomer. Patienten har altså haft værnemidler på, mens vedkommende har befundet sig på akutmodtagelsen, siger Jonas Egebart i pressemeddelelsen.
Styrelsen for Patientsikkerhed og Region Hovedstaden kan af hensyn til patientens privatliv ikke oplyse yderligere om patienten.
Kender smittekæden
Men direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed Anne-Marie Vangsted oplyser ifølge Ritzau på pressemødet, at styrelsen kender til smittekæden. Derfor er der endnu ikke sporadisk smitte i Danmark. Ved sporadisk smitte kan man ikke spore smittetilfældet.
Alle tilfælde af coronavirus i Danmark kan stadig relateres til udlandet, oplyser hun. Enkelte er smittet i Danmark, men smitten kan altså stadig spores til udlandet.
Styrelsen for Patientsikkerhed er i gang med at finde ud af, hvem patienten har været i kontakt med.
Styrelsen samarbejder med hospitalet om at opspore personer, der har været i kontakt med den smittede. Patienter på hospitalet, der potentielt kan være blevet smittet, er blevet isoleret.
Mange aflyste arrangementer
Herunder kan du se, hvilke arrangementer i TV 2 Lorrys område, der er påvirket af frygt for coronasmitte:
Aflyste arrangementer:
Udskudte arrangementer:
Afholdes med begrænset antal mennesker:
Bliv klogere på, hvad frygt for corona-smitte får af betydning for begivenheder i TV 2 Lorrys område i videoen herunder: