Bølge af gaderøverier bekymrer politiet – ofre fotograferes og trues til tavshed 

Senest er tre teenagedrenge blevet sigtet for fem røverier begået ved S-togsstationer.

Københavns Politi har de seneste måneder oplevet, at der sket et stigende antal gaderøverier begået af unge mennesker.

Det fortæller Lars Feldt-Rasmussen, der er leder af afdelingen for berigelseskriminalitet ved Københavns Politi.

- Vi er i øjeblikket plaget gaderøverier, som bliver begået af unge mod unge. Det er en kedelig tendens, siger han til TV 2 Lorry.

Onsdag har Københavns Politi anholdt en 15-årig dreng og to 16-årige drenge, som er mistænkt for i fællesskab at have begået stribevis af røverier efter det samme mønster.

Røverierne er foregået i nærheden af S-togsstationer i København, hvor ofrene forinden er steget af toget, og gerningsmændene har fulgt efter og standset dem.

Ofrene er derefter blevet truet med kniv eller trusler om at anvende kniv til at udlevere værdier som eksempelvis mobiltelefon, kontanter og earpods (hovedtelefoner,red.).

- Vi har sigtet dem for fem røverier begået i København i perioden fra den 14. til den 22. juni. Men de efterforskes også for en række yderligere røverier, siger Lars Feldt-Rasmussen.

Fotograferer ofres sygesikringsbevis

Han forklarer yderligere, at flere af ofrene er blevet forsøgt truet til tavshed ved, at gerningsmændene har fotograferet dem og deres sygesikringsbevis.

- På den måde ved gerningsmændene, hvem de er, og hvor de bor. Og dermed skaber de et incitament til, at ofrene ikke går til politiet. Det er et modus, der også går igen i andre sager, siger Lars Feldt-Rasmussen.

Han frygter, at der er flere ofre, der endnu ikke har anmeldt et røveri, fordi de frygter for deres sikkerhed.

- Jeg vil på det kraftigste opfordre alle, der udsættes for de her røverier, til at kontakte politiet eller snakke med deres forældre, så de sammen kan kontakte os, siger Lars Feldt-Rasmussen.

Markant stigning

Han ønsker ikke sætte tal på, hvor mange gaderøverier Københavns Politi i øjeblikket efterforsker. Men han siger, at der tale om en ”markant stigning”.

- Vi har i løbet af foråret og i juni set flere sager, hvor mønsteret er det samme som i den konkrete anholdelsessag fra i dag, siger Lars Feldt-Rasmussen og tilføjer:

- Vi er bange for, at nogen har fundet ud af, at denne her kriminalitet skulle virke. Det en kedelig forklaring. Men det er det, vi tror.

De tre unge fik i forbindelse med deres anholdelse ransaget deres bopæle, hvor politiet fandt det formodede gerningsvåben, en kniv, samt de stjålne genstande.

De anholdte fremstilles torsdag i et grundlovsforhør, hvor Københavns Politis anklagemyndighed vil kræve dem alle varetægtsfængslet.

På grund af drengenes unge alder vil en eventuel varetægtsfængsling dog skulle foregå i surrogat på en ungdomsinstitution.

Lars Feldt-Rasmussen ønsker ikke at oplyse, hvilken etnicitet de tre anholdte har.

Opdatering: De tre drenge er torsdag blevet varetægtsfængslet i foreløbig 27 dage, oplyser Københavns Politi til TV 2 Lorry. Politiet oplyser endvidere, at drengene mistænkes for at have begået i alt 12 røverier siden midten af juni. Foreløbig er de dog kun sigtet for fem røverier. Læs mere i denne artikel:

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Politi retten i glostrup 112

29-årig dømt for vandvidskørsel: Spøgelsesbilist flygtede fra politiet på motorvej

Men in black demo

Mor til to tiltalt for at opfordre til hærværk fra talerstol

Mand fundet livsløs i Roskilde Havn

Livløs mand reddet op af havn

Rådhus

Borgerservice lukket efter bombetrussel

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere