Nej tak!
Sådan lyder det fra beboere i Gernersgade i Københavns Indre By. Gaden er ved at blive renoveret af Københavns Kommune, som har skrællet asfalten af. Under den ligger de oprindelige brosten, og dem er kommunen resolut gået i gang med at fjerne. Brostenene bliver kørt på genbrugsstation, og så skal der lægges ny asfalt ud på stedet.
Men det er beboerne i kvarteret ikke interesserede i. De ønsker, at de blotlagte brosten skal blive - og at der ikke skal smøres moderne asfalt ud over vejstrækningen, som er præget af fredede byggeforeningshuse fra anden halvdel af 1800-tallet.
- Kommunen understøtter ikke området ved at køre brostenene til opbevaring. Det vil være langt mere fornuftigt at bevare den helt oprindelige vejbelægning. Dels fordi det vil understøtte de fredede ejendomme, og dels af miljøhensyn.
- Ved store regnskyl har vandet sværere ved at trænge væk fra asfalten, end det har fra brosten. Og hvis man vil sætte handling bag ord om miljø og genbrug - så skal stenene da blive og ikke erstattes med asfalt, siger en af beboerne, Lean Milo, til TV 2 Lorry.
Han er medlem af Indre By Lokaludvalg og bor selv i samme grundejerforening - men i Krusemyntegade, hvor der er brosten, og han siger, at de der har en naturligt fartdæmpende effekt.
Afvisning fra forvaltningen
Beboerne har protesteret over for Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune - men her bliver de afvist.
"Årsagen til at der udlægges asfalt i Gernersgade igen skyldes, at projektet først og fremmest er et såkaldt genopretningsprojekt, hvor der arbejdes efter en 1:1-løsning. Formålet med genopretningsprojekterne er at få indhentet det renoveringsefterslæb der er i kommunen. Genopretningsprojekterne er som udgangspunkt en 1:1 renovering af de eksisterende forhold, hvor der ydermere sikres at forholdene opdateres med hensyn til trafiksikkerhed og tilgængelighed. Genopretning sikrer langtidsholdbare, hensigtsmæssige og tidssvarende løsninger", skriver forvaltningen til en af beboerne.
Forvaltningen påpeger samtidig, at de gamle brosten ikke ligger under hele vejstrækningen - men kun på cirka halvdelen - og dermed mener forvaltningen ikke, at der er tale om en brostensbelagt gade. Den konklusion har Lean Milo svært ved at forstå.
- Man kan da bevare det, der er. Og så kan man jo eventuelt - nu - eller ved en senere lejlighed lægge brosten ud på det manglende stykke. Eventuelt med fondsstøtte, siger han.
Vil tage sagen op
SF´s medlem af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Borgerrepræsentation, Klaus Mygind, siger til TV2 Lorry, at han vil forsøge at tage sagen op med Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen. For sagen er principiel, mener han.
- Det handler jo om, at vi har en pulje til vejgenopretning i København. Den er ret stor, for der er et efterslæb på vejkvaliteten i kommunen. Men man ser alt for snævert på vejgenopretning, og vi har andre krav og ønsker, end at vejgenopretning alene skal handle om ren asfalt, når man i samme moment kan lave mere sikre skoleveje og tænke i begrønning af områder. Og så vil brosten betyde, at der køres langsommere, når folk kører i bil, siger han.
Til TV2 Lorry oplyser Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL.), at hun er opmærksom på problemstillingen - men hun tør ikke garantere, at der kan gøres noget i forhold til brostenene i Gernersgade.
- Jeg er for nylig stødt på den samme problematik i forbindelse med genopretningsprojekter i Stefansgade og Elmegadekvarteret, hvor lokale på Nørrebro ønskede at bevare de oprindelige brosten, som dukkede op under genopretningen. Der fik jeg den idé, at vi bør se på, om vi skal sætte penge af til en pulje, der giver os mulighed for at imødekomme den slags lokale ønsker, når de opstår under renoveringsprojekter. Jeg tør dog ikke sige, om man konkret kan nå at ændre planerne for genopretningen af Gernersgade. Men det er selvfølgelig enormt ærgerligt, hvis vi ikke kan imødekomme de lokale ønsker, skriver borgmesteren i en mail til os.
Jane Snog, der er områdechef for Byvedligehold og Tilsyn i Københavns Kommune siger til TV2 Lorry, at projektet vil blive langt dyrere, hvis brostenene skal bevares.
- Projektet er estimeret til 9 millioner kroner, hvor asfalten - altså vejbelægningen - udgør 2,5 millioner kroner . Og det er jo kun på halvdelen af strækningen, der er brosten. Hvis vi skulle genoprette den del, så skal vi stadig tage brostenene op og lægge dem igen. Dermed øges projektet til 12 millioner - og hvor kørebanen koster fem millioner. Hvis det er hele vejen, så kommer vi op på henholdsvis 15 og 8,5 millioner kroner, siger hun.
Arbejdet med vejgenopretning er baseret på en politisk beslutning, hvor politikerne endes om at indhente det store efterslæb, der er på vedligehold af københavnske veje.
Jane Snog siger, at det i den forbindelse blev vedtaget, at man arbejder med den såkaldte 1:1-løsning. Det vil sige, at når der renoveres, så ender den renoverede vej med at være opbygget på samme måde, som før den blev renoveret - men opgraderet til nutidens standard, hvor der for eksempel tages hensyn til blinde og svagtseendes færdsel.
