Se den store plan: Her vil der være vejarbejde i København det kommende år

Flere centrale vejstrækninger i København skal forbedres. Kommunen bestræber sig på, at vejarbejdet er til mindst mulig gene for butikslivet.

Snart skal det være slut med at zigzagge rundt om huller på særligt slidte cykelstier og veje eller snuble over knækkede fliser på fortovene i København.

For nu skal flere trætte gader have en overhaling af kommunen.

- Flere af de vejstrækninger, vi tager hul på i år, har ventet længe på at blive genoprettet og trænger derfor i høj grad til en kærlig hånd. Vi er glade for, at det igen i år er muligt at prioritere opgaven med genopretning af vejene i Københavns Kommune, siger Jane Snog, der er områdechef i Teknik- og Miljøforvaltningen.

Planen er, at der bliver taget hul på nogle projekter, hvor genopretningen sker fra facade til facade.

Det betyder, at også cykelstier, veje og fortove får ny belægning. Det skal sikre en øget sikkerhed for cyklister og fodgængere. Der vil samtidig også ske flere mindre forbedringer, så gangbesværede og kørestolsbrugere bedre kan færdes i byen.

Også beboerne langs de mest trafikerede veje vil komme til at opleve mindre støj, da der vil blive brugt støjdæmpende asfalt i forbindelse med anlægsprojekterne.

Vejarbejde på ubelejligt tidspunkt

Forbedringerne af de centrale strækninger i byen vil selvsagt medføre vejarbejde.

Kommunen er da også opmærksom på, at flere af projekterne sker på et dårligt tidspunkt for byens forretninger, restauranter, caféer, som i forvejen er udfordrede på grund af corona-restriktionerne.

- Vi ved, at butikslivet har lidt under nedlukningen og fortsat lider. Derfor arbejder vi efter bedste evne for, at vejarbejdet er til mindst mulig gene ved løbende at være i tæt dialog med de erhvervsdrivende. Men det kan desværre ikke undgås, at vejarbejdet vil være til gene for butikslivet, siger Jane Snog.

Samlet set tager Københavns Kommune i år hul på renoveringen af 17 vejstrækninger. Ifølge kommunen vil det koste 200 millioner kroner. Det drejer sig blandt andet om Østerbrogade, Jægersborggade, Bredgade og Jagtvej.

Nedenfor får du en oversigt over genopretningsprojekterne i 2021:

BydelNavnAnlægsperiode
Amager VestLeifsgade og Gullfossgade (kun fortov)Start maj til start december 2021
Amager ØstKastrupvejMidt juni 2021 til sidst i november
Amager ØstVermlandsgadeMidt juni 2021 til sidst i november 2022
Amager ØstKløvermarksvejMidt juni 2021 til sidst i november 2022
BispebjerqBellahøjvejStart april til sidst i december 2021
Indre ByAdmiralgadeStart maj til midt juni og midt auqust til midt november 2021
Indre ByMagstræde og SnareqadeMidt februar til midt maj 2021
Indre ByØster VoldqadeStart marts til midt oktober 2021
Indre ByGernersgadeMidt marts til sidst i september 2021
Indre ByBredgadeStart august 2021 til sidst i maj 2022
NørrebroLundtoftegadeMidt maj til sidst i september 2021
NørrebroJægersborggadeSidst i august 2021 til sidst i maj 2022
NørrebroJagtvej (Vibenshus Runddel - Nørrebro Runddel)Midt juni 2021 til sidst i november 2022
VesterbroAbsalonsgade (Svendsgade/Vesterbrogade)Sidst i maj til midt september 2021
ØsterbroØsterbrogade1. marts 2021 til sidst i oktober 2022
ØsterbroViborggadeStart juni til sidst i oktober 2021
ØsterbroStrandpromenadenMidt marts til sidst i December 2021

* Tidsplanerne kan blive justeret i forbindelse, at de konkrete entreprenøraftaler på de enkelte genopretningsprojekter bliver lavet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik