Antallet af voldsramte kvinder, der forgæves har søgt hjælp på landets krisecentre, er det største i mange år, viser tal fra Socialstyrelsen ifølge Politiken.
Det er katastrofalt. Det betyder jo i den yderste konsekvens, at kvinden forbliver i volden. Det er vigtigt, at man får hjælp, når man har taget mod til sig.
På et år har krisecentrene 4561 gange måttet give den besked til en voldsramt kvinde, at der ikke var plads. Det svarer til 6 ud af 10 af alle henvendelser, og det er det højeste antal i mange år, viser tallene.
- Det er katastrofalt. Det betyder jo i den yderste konsekvens, at kvinden forbliver i volden. Det er vigtigt, at man får hjælp, når man har taget mod til sig, siger Lisbeth Jessen til TV 2.
Lisbeth Jessen er direktør for kvindekrisecentret og hjælpeorganisationen Danner i Nansensgade i København. Hun siger til TV 2, at presset på krisecentrene er størst omkring de store byer - herunder København, hvor der ligger flere krisecentre.
Kræver løsninger
- Vi skal lave nogle løsninger, som er realistiske, i forhold til at der er et stort pres på krisecenterpladserne i særdeleshed i de store byer. Noget af løsningen kan ligge i nogle ambulante tilbud, men noget af det ligger også i at kigge på, om fordelingen af pladserne er rigtig, siger Lisbeth Jessen.
Socialdemokraternes ligestillingsordfører, Rasmus Horn Langhoff, siger til TV 2, at han ikke mener, at samfundet kan leve med, at så mange voldsramte kvinder bliver afvist, når de søger tilflugt på krisecentrene.
Rasmus Horn Langhoff kræver derfor handling fra regeringen. Men børne- og socialminister Mai Mercado (Kons.) afviser over for Politiken at sætte penge af til en langvarig indsats her og nu. Hun vil dog følge sagen "meget, meget tæt".
