Livreddere på overarbejde: Ni-årig på hospitalet

Sommeren er endelig kommet til Danmark, og det giver livredderne sved på panden. Tænk jer om, lyder opsangen.

Det har været et omskifteligt vejr denne sommer. 

Blæst og byger har givet solen skarp konkurrene.

Men i weekenden kom det gode vejr endelig, og det har givet livredderne sved på panden. 

Søndag var fem badegæster i potentiel livsfare. Samlet set er vagterne i København sprunget i vandet 28 gange i uge 27, oplyser TrygFonden. 

Lave temperature giver kramper

Det skyldes blandt andet, at vandet stadig er koldt:

- Når du bader i koldt vand udvider de små blodkar sig, og dit blodtryk stiger. Det kan resultere i, at du bliver både svimmel og mister orienteringen. En anden risiko er kramper. Hvert år oplever vi, at badegæster i starten af sæsonen får kramper, når de hopper i det kolde vand, og det er især farligt, hvis man er svømmet langt ud, siger Anders Myrhøj, der er chef for drift og sekretariat i TrygFonden Kystlivredning.

Vandet er på nuværende tidspunkt kun mellem 14 og 19 grader, så han råder badegæsterne til at være forsigtige:

- Jeg vil gerne opfordre alle, der tager et dyp i det kolde vand, til at tage korte ture i vandet og gå forsigtigt i, så du undgår at give kroppen et kuldechok. Vær også altid flere sammen, når du går i vandet, så I kan holde øje med hinanden. Det er det sikreste både for dig og for dem, du bader sammen med, siger han. 

Lille dreng måtte på hospitalet

Ved havnebadet Fisketorvet i København hoppede en 9-årig dreng, der ikke kunne svømme, i vandet og gik i panik.

Livredderne var heldigvis hurtigt i vandet og fik hevet ham op til kanten. 

Her modtag han psykisk førstehjælp, fik et varmetæppe og blev sendt på skadestuen med forældrene. 

Også i andre egne af landet er der blevet reddet liv. 

Ved Christiansminde Strand hentede livredderne en ældre mand ind, som havde overvurderet sine egne svømmeevner og mistede kræfterne undervejs, og på Hvidbjerg Stand kom tre udenlandske piger i problemer under en badetur 100 meter fra livreddernes primære område.

Den ene pige var bevidstløs, da livredderne nåede frem. Alle tre piger blev reddet i land, og den bevidstløse pige blev behandlet med ilt og var stabil, da ambulancen ankom. 

- De tre episoder understreger, hvor vigtigt det er at vælge en strand eller et havnebad, der er bemandet med livreddere, som kan træde til, hvis uheldet er ude, siger Anders Myrhøj.

Livredderne har haft travlt i uge 27

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sundhed

Brystkræft

playOp til 58 dages svartid: Coronaen har givet store forsinkelser på brystkræftscreeninger

KOL-træning

Ulla er en sårbar patient: Nu holdes hun i live igennem skærmen

Tina Heide 2

Hun har OCD: Corona forværrer hendes helvede

Rigshospitalet

Flere børn indlagt med skoldninger – nu kommer overlæge med opfordring

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere