København til cyklisterne: Hvor vil I have nye cykelstier?

Hovedstaden går i gang med planlægningen af de kommende års cykelstier.

Der er mange, der cykler til arbejde og studier i København. Men der skal endnu flere til, og derfor er Københavns Kommune gået i gang med planlægningen af, hvordan der skal investeres i cykelstier i de kommende år. Og nu bliver cyklisterne selv taget med på råd.

Det oplyser kommunens teknik- og miljøforvaltning i en pressemeddelelse om "Cykelstiprioriteringsplanen 2017-2025", som den hedder.

Og frem til og med næste uge kan københavnerne gå ind på et kort og markere, hvor i byen, de mangler cykelstier. På kortet kan man markere fem strækninger, hvor der er behov for nye stier, fem strækninger, hvor man ønsker bredere stier og fem signalregulerede kryds, hvor man synes, der er trængesel. Det kan gøres her.

- Ingen kender cykelbyen bedre end cyklisterne selv, så det er helt oplagt, at københavnerne får mulighed for at bidrage med deres cykelerfaringer. På den måde sikrer vi, at der ikke er nogen strækninger, der falder udenfor vores radar, og så får vi samtidig et bedre indtryk af københavnernes oplevelser i trafikken, siger teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell (EL).  

Loading...

Loading...

Forvaltningen oplyser, at i 2014 viste en undersøgelse, at 80 procent af københavnerne var tilfredse med mængden af cykelstier, men kun 53 procent var tilfredse med bredden.

Det er kommunens målsætning, at i 2025 skal 50 procent af trafikanterne, der kører til og fra arbejde eller studier være på cykel - og hvis det lykkes, vil der komme ekstra tryk på cykelstierne.

Cykelstiplanen skal behandles politisk af Teknik- og Miljøudvalget i forpåret 2017.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik