Tusindvis af cykelpendlere krydser dagligt kommunegrænser på vej til og fra arbejde, og stadig flere kommer til - takket være de nye Supercykelstier.
De nye Supercykelstier har været finansieret delvist af kommuner og staten via Den Statslige Cykelpulje. Men denne pulje ønsker regegeringen ikke at fortsætte til stor ærgelse for mange borgmestre.
- Supercykelstierne gør, at folk tager cyklen i stedet for bilen på tværs af kommunegrænser, og det understreger, at det også er en statslig opgave at medfinansiere Supercykelstiprojekterne, siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) i en pressemeddelelse.
Han bakkes op af Furesøs borgmester Ole Bondo Christensen fra Socialdemokraterne.
- Når vi sætter de gode rammer og gør det nemt for vores borgere at tage cyklen i stedet for bilen, gavner det ikke kun klimaet, men også sundheden og velværet generalt. Det er fordele, som gavner på nationalt plan, men det kræver meget af de enkelte kommuners økonomi, hvilket understreger behovet for statslig medfinansiering, siger han.
FAKTA OM HOVEDSTADENS KOMMENDE SUPERCYKELSTIER
Kortet herunder viser de nuværende Supercykelstier - grå ruter er undervejs - orange ruter er allerede færdiggjorde. Yderligere 19 ruter er planlagte - men ikke finansierede.
Selvom beregninger viser, at Supercykelstierne både nedsætter CO2'en og forbedre folkesundheden, mener transportministeren, at pengene kan bruges bedre andre steder.
- Vi har alt for mange projekter i gang i forhold til, hvad vi kan klare. Samtidig er der en stor investeringsudfordring. Derfor må flere supercykelstier vente, siger han til DR.dk.