Milliarddyrt prestigeprojekt kendt ulovligt: "Vi kan ærgre os ret meget"

Myndighederne har afgjort, at et stort anlagt miljøprojekt i Hillerød er baseret på et ulovligt grundlag. Kommunens tilladelser er nu blevet ophævet.

Hillerød Kommune har begået fejl i planlægningen af den stort anlagte Solrødgård Klima- og Miljøpark.

quote Vi kan ærgre os ret meget over, at det har taget to år og 10 måneder at komme frem til en afgørelse. Så anlægget er der, og er taget i brug.

Dorte Meldgaard (K), Borgmester i Hillerød

Planklagenævnet har afgjort, at det en milliard kroner dyre miljøprojekt i Hillerød er baseret på et ulovligt grundlag, og nævnet har nu ophævet kommunens tilladelser, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Det er Danmarks Naturfredningsforening i Hillerød, som tilbage i 2015 klagede over Hillerød Kommunes tilladelser til klima- og miljøparken, som blandt andet rummer et renseanlæg og en ændring af kommunens spildevandsudledning.

Ærgerlig borgmester

Borgmester Dorte Meldgaard (K) oplyser til Frederiksborg Amts Avis, at kommunen vil agere efter afgørelsen og lave en ny lokalplan for anlægget.

- Vi kan ærgre os ret meget over, at det har taget to år og 10 måneder at komme frem til en afgørelse. Så anlægget er der, og er taget i brug, siger borgmesteren.

Naturfredningsforening er tilfreds

I Danmarks Naturfredningsforening er man meget tilfredse med afgørelsen

- Den er et godt eksempel på, at der er god grund til at have en forening som DN, der holder et vågent øje med myndighedernes forvaltning af vores natur, siger Ulrik Ravnborg fra foreningens Hillerød-afdeling.

Ifølge Frederiksborg Amts Avis ligger der også to andre klager over tilladelserne til Solrødgård og afventer afgørelse hos klagemyndighederne.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Genåbning i Køge mandag d. 1. marts

Rød løber, blomster og tårer: Sådan foregik genåbningsfest i Køge

skibe københavn

Med Lynetteholm følger en farlig indsejling for store skibe og fritidssejlere

def_thumb,50_percent

playGodhavnsdreng vil donere sine erstatningspenge: - Det er penge til børnene

OBS - betalingsbillede!

Overraskende tal: Fraflyttende børnefamilier dæmper Københavns vækst

Hillerød

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere