Hærværk på spil i Espergærde: Flere løse cykelbolte

Fem tilfælde af løse bolte på cykler er blevet opdaget den seneste uge på cykler i Espergærde. Og det kan være livsfarligt.

Boltene på forhjulet på Per Tærsbøls cykel får lige et ekstra vrid af cykelhandler Claus Hansen i Espergærde. Per Tærsbøl, der er tidligere borgmester i Helsingør, havde ikke selv opdaget, at hans forhjul var tæt på at falde af, da han indleverede cyklen for nylig. Den skulle have ny sadel, men Per Tærsbøl syntes den rystede lidt fortil:

quote Jeg troede, det var mit bagagebærer foran på cyklen, der var løst. Jeg tænkte slet ikke, det var hjulet. Og jeg har endda kørt på landevejen de sidste to ugers tid.

Per Tærsbøl

- I et par dage havde jeg tænkt, at det da var mærkeligt, at den sådan kørte lidt frem og tilbage. Jeg troede, det var mit bagagebærer foran på cyklen, der var løst. Jeg tænkte slet ikke, det var hjulet. Og jeg har endda kørt på landevejen de sidste to ugers tid, siger Per Tærsbøl til TV 2 Lorry.

Og et løst forhjul på en cykel kan være fatalt. For nok kan cyklen godt køre længe med løse bolte, uden der behøver ske noget. Men kører man over en kantsten, så hopper hjulet af, og cyklisten ender i et voldsomt styrt.

Bevidst hærværk

- Efter min bedste vurdering er der tale om bevidst hærværk mod cyklerne, men ejerne har faktisk ikke opdaget, at hjulene sad løst, før de indleverede dem til os, siger Claus Hansen, indehaver af Ralphs Cykler i Espergærde.

Den sidste uge har han opdaget at fem af hans kunder havde løse bolte, skriver Helsingør Dagblad. Og alle fem gange var det på forgaflen, og det var begge bolte, der sad løst. Lige på kanten til at hoppe af. Den slags kan ikke ske af sig selv, siger fagmanden med 31 års erfaring. 

- Det er tydeligt, at der har været personer forbi cyklerne med en svensknøgle og løsnet hjulboltene, mens de holdt på forskellige adresser i Espergærde, siger Claus Hansen.

Cykelhandler Claus Hansen, Ralph´s Cykler, opdagede fem cykler havde fået løsnet boltene på forhjulene i denne uge.
Cykelhandler Claus Hansen, Ralph´s Cykler, opdagede fem cykler havde fået løsnet boltene på forhjulene i denne uge.
Foto: Jan Christensen / TV 2 Lorry

Meld det til politiet

Endnu har ingen af de fem kunder meldt hærværket til politiet.

- Folk i området må gerne holde lidt øje på pladser og veje, og lige se efter om der går nogen rundt nær parkerede cykler, siger cykelhandler Claus Hansen. 

Han opfordrer folk til at tjekke deres bolte både på for- og baghjul. Han har nemlig også haft et par tilfælde, hvor det var boltene på baghjulet, der var løsnet på en måde, de ikke selv kan vride sig op på.

Per Tærsbøl er rystet over, at nogen kan finde på den slags og håber, andre cyklister er årvågne: 

- Jeg tror, at der har været en hærværksmand på spil, mens vi var på sommerferie, og cyklen stod i indkørslen til vores hus i Espergærde, siger Per Tærsbøl.

Hans hjul sidder fast nu. Men det bliver tjekket hver dag det næste stykke tid. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Retten på Frederiksberg

23-årig snød ældre for millioner - nu har han fået sin straf

20210126-153300-L-1920x1280we

playBrandvæsen kommer med advarsel efter flere alvorlige brande

20210108-223028-7-1920x1279we (2)

25-årig fængslet for at overfalde sin ekskæreste og stjæle hendes bil

20210329-100738-L-1920x1280we

To unge mænd dømt i sag om voldtægt, gaderøveri og otte overfald

Helsingør

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere