Mia bad sin mor om hjælp til at tage sit eget liv: Angstforeningen vil nu hjælpe de pårørende

Cirka to procent af den danske befolkning har diagnosen panikangst. En sygdom, der ikke kun rammer den angste, men også de pårørende. Det skal nyt materiale fra angstforeningen nu hjælpe dem med at håndtere bedst muligt.

Når Tina Hoff modtager et opkald fra sin angstramte datter Mia Hoff, er det altid med en vis hjertebanken.  

- Jeg er blevet ringet op mange gange om natten, dagen og aftenen, med et grædende og skrigende barn i den anden ende, som jo ikke havde lyst til leve mere. Hun ville have, at jeg skulle hjælpe hende med at tage sit eget liv, fordi nu kunne hun ikke mere, siger Tina Hoff til TV 2 Lorry.

Det lyder måske som en mors værste mareridt, og Tina Hoff indrømmer også, at det til tider er uoverskueligt svært at have et barn med angst. 

- Det er svært, fordi man ikke kan forstå det. Det er ting man ikke kan sætte sig ind i, og man lever altid i et form for alarmberedskab, siger hun.

Og det er blandt andet med udgangspunkt i følelser og tanker som disse, at Angstforeningen nu har udviklet nyt undervisningsmateriale specifikt henvendt mod angstpårørende, da det har manglet tidligere.

Tag min hånd - undervisningsmateriale til pårørende

Angstforeningen blev etableret i 2001 og er en landsdækkende patientforening, som arbejder for at oplyse og forbygge angstlidelser. De forsøger også at skabe bedre forhold og behandlingsmuligheder, og at støtte og rådgive  angstramte og deres pårørende. Heraf kommer det nye undervisningsmateriale

Materialet skal både hjælpe til, hvordan de pårørende kan støtte og kommunikere med den angstramte bedst muligt, men også, hvordan den pårørende, skal tage vare på sig selv.

Indholdet er produceret af Angstforeningen i samarbejde med Feldballe Film & TV og med støtte fra Sundhedsstyrelsen og består af:

- Korte og debatskabende spots

- Interaktive film, hvor pårørende kan prøve sig selv af og få andres råd og ideer til handling

- Dokumentarfilm, som giver indsigt i livet for den der har angst og de pårørende

- Supplerende viden og råd og henvisninger til rapporter, artikler, fag- og skønlitteratur

Initiativet kalder de - Tag min hånd

Troede hun havde en blodprop i lillefingeren som 14-årig

Tina Hoff og hendes datter Mia har mange års erfaring med at håndtere en angstsygdom i familien, og de ser god mening i det nye materiale til pårørende.

- Jeg tænker, det er enormt vigtigt, at der også bliver husket, at der er pårørende omkring en. Og ikke kun børnene, for det påvirker også kærester, forældre og alle andre omkring en, siger Mia Hoff.

Hun lider af panikangst og heraf også agorafobi. Det opleves som pludselige anfald med blandt andet åndenød, kraftig hjertebanken og angst for at miste kontrollen. De fysiske symptomer kan være så skræmmende, at man er overbevist om, at man er alvorligt syg og er ved at dø.

quote Når jeg ringer og siger: "Jeg skal dø", så siger min mor: "Hvad har du fået til aftensmad?"

Mia Hoff

Noget Mia oplever første gang, da hun er bare 14 år gammel.

- Under aftensmaden får jeg det, der hedder et panikangstanfald. Jeg er sikker på, at jeg har en blodprop i min lillefinger og tager fat i min mor og siger: "Nu ringer du efter en ambulance, for jeg skal dø", fortæller Mia og fortsætter: 

- Og utroligt nok, så ved min mor godt, at det ikke er det, der er ved at ske med mig. Jeg er ikke ved dø af en blodprop. Så hun tager fat i mig og siger: "Du skal ikke dø, du har et angstanfald".

Mia og hendes mor kører derfor ud på Helsingør Sygehus, hvor en læge bekræfter, at Mia har sit første angstanfald. Efterfølgende kommer Mia til egen læge, hvilket resulterer i et behandlingsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien.

Efter et års tid er angsten tilsyneladende behandlet væk.  

Angsten kom pludseligt tilbage 

Mia Hoff lever cirka ni år helt uden angst. Hun bliver i den periode både mor og tager sig en professionsbachelor som pædagog, ligesom hun begynder på en kandidatgrad i læring og  forandringsprocesser.

Men for seks år siden kommer angsten pludseligt bragende tilbage i så høj grad, at Mia ikke kunne komme uden for en dør.

Og hun har måttet leve med angsten som en følgesvend lige siden.

Den angst, Mia oplever i dag, adskiller sig dog fra første gang, angsten ramte.

- Den (angsten, red.) er mere generaliseret og fylder i min hverdag på en anden måde. Før var det anfald, og nu er det mere hele tiden. Og så er den blevet mere situationsbestemt, siger hun.

Det, Mia beskriver, er meget klassisk for netop panikangst; efter en rum tid opstår der ofte en såkaldt forventningsangst.

Efter de første panikanfald oplever mange en vedvarende angst og bekymring for et nyt panikanfald. Og denne forventningsangst kan udgøre et langt alvorligere problem for den ramtes daglige funktion end selve panikanfaldene.

Og det er særligt denne angst, der gør, at Mia har svært ved at komme uden for en dør.
Det er "angst for angsten", som hun selv kalder det.


Bruger angsten til at hjælpe andre

Mias angst udvikler sig hele tiden, og i perioder har hun det bedre end andre. 

Det er da også lykkedes hende at færdiggøre sin kandidatgrad for lidt over et år siden.
Og efter medicinsk behandling er hun efter 10 måneders sygemelding klar til at starte i arbejdsprøvning i slutningen af 2021.

Men allerede efter 14 dage vælter det hele igen, og hun beslutter ret hurtigt, at hun skal tilbage på medicin.

Noget hun også har valgt at dele på sin Instagram i håb om, at hendes åbenhed om sygdommen kan hjælpe andre. 

Mia fortæller åbent om sin angst på Instagram

Mia valgte at stå frem med sin sygdom på Instagram for tre år siden, fordi hun blandt andet var træt af at høre på folk, der kommenterede, at hun ikke så syg ud. 

- Jeg havde brug for at komme ud med den der med ... Du kan ikke se, hvad der foregår inde i folk. [...] Og at man også sagtens kan være mor og være en god mor, siger hun.    


Det er nemlig vigtigt for hende at fortælle, at der kan foregå meget mere end det, det blotte øje kan se.

- Der ligger meget mere inde bag mennesker, end det du kan se, og os der har angst lærer at håndtere det på en måde, så man ikke kan se det. For vi vil ikke have at alle skal se det på os, når vi går på gaden, eller er til skolehjemsamtaler, siger hun.


Og så er det også særligt responsen fra andre på platformen, der gør hun fortsat deler åbent og ærligt ud.  

 - Følelsen af at jeg kan hjælpe nogen af dem, der skriver: "Jeg har det præcis sådan der", "min familie vil overhovedet ikke lytte på mig" og "jeg har ikke nogen hjælp". Men jeg vil gerne lytte, og fortæller gerne, hvad jeg har gjort.  

Du kan følge med på Instagram på profilen: @frkhoff 


Afledning fra angsttankerne er den bedste hjælp

I dag bor Mia Hoff i Helsingør med sin kæreste og datter.

Hendes mor bor ikke langt derfra og kan hurtigt komme forbi, hvis Mia har brug for, at de eksempelvis går en tur klokken tre om natten.

At gå tur er nemlig en af de ting, der kan skabe ro i Mias tanker. Og så er den kognitive terapi også vigtig.

Tina Hoff forklarer, hvordan hun helt naturligt altid har forsøgt at få Mia på andre tanker, når angsten tager over. 

Mia Hoff giver hendes mor ret og tilføjer med et grin: 

- Når jeg ringer og siger: "Jeg skal dø", så siger min mor: "Hvad har du fået til aftensmad?". Jeg kan blive helt irriteret, fordi jeg er ved at dø! Og du spørger, hvad jeg skal spise.

Du kan møde Mia og Tina i videoen øverst i artiklen. 

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik