Havbiologer jubler: Torskeboom i Øresund efter usædvanligt år

Øresundsakvariet har aldrig før observeret så store mængder torskeyngel, som i dette efterår. Det gav havbiolog bange anelser, som heldigvis viste sig ikke at have noget på sig.

Mens 2020 har været et gennemført sløjt år for de fleste mennesker, har torskene haft et forrygende år. I hvert fald dem i Øresund.

En succesfuld gydesæson i starten af året kan nemlig nu aflæses i størrelsen på bestanden af små torsk, som svømmer rundt nær Øresunds kyst.

I Helsingør har Øresundsakvariet under Københavns Universitet nemlig observeret så uhørt store mængder torskeyngel på mellem 5 og 15 centimeter i dets ålegræsenge nær kysten, at de nu er klar med årets konklusion:

2020 har været et helt usædvanligt godt år for torskene i Øresund – og det lover rigtig godt for fremtiden.

- Det er helt naturligt at se store variationer i størrelsen af de forskellige fiskeårgange f.eks. konstaterede vi også i 2012 samt i 2019 usædvanlige mængder af torskeyngel men her i 2020 har mængderne været højere end vi nogensinde før har konstateret, siger Jens Peder Jeppesen, akvariechef og marinbiolog på Øresundsakvariet.

Akvariechef fik bange anelser

Ved hjælp af fiskenet har Øresundsakvariet med hjælp fra gymnasieklasser flere gange om ugen undersøgt bestanden af torskeyngel siden august måned, og i visse tilfælde har man kunnet hive hundredvis af de små torsk op i fiskenettet, hvor man på et ”normalt år” kun har et par torskeyngel i hvert træk.

Og det er faktisk så usædvanligt, at akvariechefen på et tidspunkt var nervøs for, om der mon var noget helt galt med havmiljøet.

- Vi bliver altid nervøse, når vi oplever så store fangster af nogle bestemte arter inde på lavere vand, da det potentielt kan betyde for eksempel iltsvind i bundvandet længere ude. Men efter et kig på torskeynglens kondition, maveindhold og almene tilstand tyder det nu mere på, at de bare var trukket ind på ålegræsengene, hvor der er gode skjulesteder og fødeforhold imellem ålegræsplantens stængler, siger Jens Peder Jeppesen.

Han forklarer, at de for at sikre sig, at der ikke bare er tale om usædvanligt store mængder tæt på Helsingør, har konsulteret med kollegaer og fiskere på begge sider af Øresund. Ifølge Øresundsakvariet bekræfter alle parter tendensen om rekordstor torskeyngel.

Torskeyngel i Øresund bidrager til op mod 45 procent af Kattegats bestand af torsk. Derfor er det ekstra vigtigt med gode ynglesæsoner i farvandet.
Torskeyngel i Øresund bidrager til op mod 45 procent af Kattegats bestand af torsk. Derfor er det ekstra vigtigt med gode ynglesæsoner i farvandet.
Foto: Kasper Nyberg, Øresundsakvariet

Torskeyngel i Øresund

Øresund er et af de vigtigste gydeområder for torsken i de indre danske farvande.


For eksempel bidrager Øresund til op mod 45 procent af Kattegats stående bestand af torsk.


Torsken ankommer fra forskellige farvande til Øresund i tusindvis i januar og februar måned til gydepladser. Her smider hver torskehun millionvis af æg, som hannerne befrugter.


De befrugtede torskeæg flyder med den salte bundstrøm i et par uger, indtil de udklækker små torskelarver.


Herefter følger en uge, som er den vigtigste i en torsks liv, for her er det essentielt, at torskelarven finder rigelige mængder af mad – både dyre- og planteplankton – hvis ikke den skal dø af sult.


Da torskeynglen klækkede i vinteren og det spæde forår 2020, har der ifølge Øresundsakvariets vurdering været usædvanligt gode fødemuligheder for de små torsk, som så har fortsat sommeren igennem.


Lover godt for fremtiden

Andre steder i Danmark har man ellers døjet med små torskebestande eller magre og udsultede torsk, men i Øresund har en sund balance i økosystemet og gode forhold for toprovdyr som torsken sikret årets gode yngel.

For i praksis styrer torsken Øresunds økosystem, forklarer akvariechef og marinbiolog Jens Peder Jeppesen. Uden torskens tilstedeværelse øges antallet af for eksempel strandkrabber, som så ville komme til at dominere og ødelægge andre dele af økosystemet.

En velvoksen torskebestand er derfor et sundhedstegn for havmiljøet, og udsigten til at få en stor årgang fra 2020 til at blive en del af Øresund giver grund til optimisme for de kommende år, vurderer Jens Peder Jeppesen.

- Hvis bare en lille del af disse torsk overlever de næste år vil erhvervsfiskere, sportsfiskere og naturen som helhed om 4-5 år opleve en voksende bestand af voksne torsk, som igen vil få chancer for at kunne gyde til de kommende generationer af torsk, siger han.

torskeyngel i øresund
Foto: Kasper Nyberg, Øresundsakvariet

Politisk opbakning til nationalpark i Øresund

Siden 1932 har bundtrawl været forbudt i Øresund. Det har hjulpet gevaldigt på havmiljøet i farvandet mellem Danmark og Sverige, som på et tidspunkt var præget af forurening og dyredød.

I slutningen af 2018 blev der meddelt et forbud i fremtiden mod råstofudvinding såsom sandsugning i sundet, da Øresund blev gjort til beskyttet havområde.

Og for nylig har et politisk flertal på Christiansborg samlet sig bag Radikale Venstres forslag i fællesskab Centerpartiet i Sverige om at gøre Øresund til marin nationalpark med den højeste beskyttelse hos Unesco som biosfæreområde.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik