Markant stigning: Huse i Gribskov rives væk

Antallet af boligsalg i hovedstaden falder i øjeblikket, men i Gribskov sælges der langt flere huse end i samme periode sidste år.

Antallet af hussalg i Hovedstaden er i første halvår af 2018 faldet med over fem procent i forhold til samme periode sidste år. Men hvor de fleste nok forventer, at boligsalget altid stiger mest i de største byer og provinsen halter efter, så hænger det faktisk ikke sådan sammen i virkeligheden.

quote Når salget i og omkring de store byer falder, er det, fordi priserne er blevet så høje, at en del købere må vælge andre alternativer.

Birgit Daetz, kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.dk

Hvor hussalget i Københavns Kommune er faldet 4,7 procent i første del af 2018, så er salget i Gribskov Kommune steget med hele 25,5 procent i første halvdel af 2018, hvis man sammenligner med samme periode sidste år. Det placerer kommunen på en tredjeplads på listen over størst vækst i hussalget på landsplan.

Det viser nye handelstal, som Boligsiden.dk har offentliggjort.

- Når salget i og omkring de store byer falder, er det, fordi priserne er blevet så høje, at en del købere må vælge andre alternativer. Det kommer kommuner til gavn, hvor priserne er lavere, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.dk, i en pressemeddelse.

Her er hussalget steget mest:

Lave priser tiltrækker købere

Den store stigning i Gribskov Kommune skyldes blandt andet, at boligpriserne generelt er lavere end i andre dele af landet. Det tiltrækker købere, som ønsker at få mere bolig for deres hårdt optjente penge.

- Når der er højkonjunktur, og familiernes økonomier er gode, er der flere, der tør tage en chance og forlade det sikre job i én af de store byer for at finde arbejde eller starte egen virksomhed. Det er blevet mere almindeligt at flytte til yderområderne, og det betyder flere vedligeholdte og nyrenoverede huse, og det smitter af på boligpriserne i de områder, siger Birgit Daetz.

quote Det er blevet mere almindeligt at flytte til yderområderne, og det betyder flere vedligeholdte og nyrenoverede huse, og det smitter af på boligpriserne i de områder.

Birgit Daetz, kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.dk

Det er dog ikke kun antallet af solgte huse, som falder i hovedstadsområdet. Der bliver også solgt færre ejerlejligheder. I København er der i første halvår solgt 17 procent færre ejerlejligheder i forhold til første halvår af 2017, og i Høje-Taastrup, der tager den kedelige førsteplads, er faldet på 29 procent.

- De seneste tre år er der handlet mange ejerlejligheder, så det er ikke overraskende, at salget falder. Priserne er steget så meget, at regeringen har indført nye regler, der gør det sværere for husstande med høj gæld at finansiere køb af lejlighed med risikobetonede lån. Det betyder, at færre har råd til at købe i især København, siger Birgit Daetz.

Her er antallet af solgte ejerlejligheder faldet mest:

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Forbrug

20180726-152954-1-1920x1277we

Dine havemøbler er måske forsinkede i år, og det er der flere årsager til

Nemlig.com

Albertslund dropper nemlig.com: "Det ligner wild west-agtige forhold," siger borgmester

im22

playButikker i ekstase: Det vildeste salg i 35 år

Testcenter med elcykler

Danmarks første testcenter for elcykler er åbnet

Gribskov

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere